Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

133 er tinhvidt, metalglindsende og har Vægtfylden 6,24. Begge danne luftformige Brintforbindelser, H2Se og H2Te, som i mange Maa- der ligne Svovlbrinte. Begge brænde med Flamme i Luften til Selendioxyd, SeO2, og Tellurdioxyd, TeO2, som dog ere faste og krystallinske. Ogsaa mange andre af deres Forbindelser vise stor Analogi med Svovlets, dog staaer Selen Svovlet meget nærmere end Tellur Se ogsaa S. 119. Kvælstofgruppen omfatter 5 Grundstoffer: Kvælstof, Fosfor, Arsenik, Antimon og Vismut. De ere trivalente overfor Brint, men Affiniteten til Brint aftager fra Kvælstof til Vismut. Kvælstoffets Brinte, Ammoniak, er meget bestandig selv ved høj Temperatur, Antimonbrinten existerer kun ved lav Temperatur i ren Tilstand, Vismutbrinte kjendes ikke. Ammoniak forener sig med alle Syrer til ret bestandige Forbindelser, der have Charakter af Salte af et metal- lignende Radikal, Fosforbrinte forener sig kun med Jod- og Brombrinte, Arsenik- og Antimonbrinte forbinde sig slet ikke med Syrer. Overfor Ilt optræder hele Gruppen baade tri- og pentavalent. Trioxyderne (R2O3) af Kvælstof og Fosfor ere Anhydrider af svage Syrer, de tilsvarende For- bindelser af Arsenik og Antimon forene sig baade med Baser og med Syrer, dog saaledes at Arseniktrioxyd for- trinsvis er et Syre-, Antimontrioxyd et Baseanhydrid, me- dens Vismutiltet alene er et Baseanhydrid. Ilterne R20.5 ere Syreanhyclrider. De tilsvarende Hydraters Syrecharakter aftager dog stærkt fra Salpetersyre til Antimonsyre, og den saakaldte Vismutsyre har næppe mere Charakter af Syre. I Brintforbindelserne er der størst Lighed mellem Kvælstof og Fosfor, i Iltforbindelserne mellem Fosfor og Arsenik (fosfor- og arsensure Salte ere bl. a. isomorfe), i Svovlforbindelserne mellem Arsenik og Antimon og i Chlor- bindelserne mellem Antimon og Vismut. Atomtallene danne ogsaa her en Række, som er parallel med Halogenernes og Svovlgruppens.