Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING.
Alt det legemlige bestaaer enten af fuldt homogene
Stoffer, af homogene Blandinger eller af mechaniske Blan-
dinger. De fuldt homogene Stoffer ere igjen enten sam-
mensatte Stoffer (chemiske Forbindelser) eller Stoffer, som
man hidtil ikke har kunnet adskille i uensartede Bestand-
dele. Saadanne usammensatte Stoffer kaldes Grund-
stoffer eller Elementer, og af dem ere alle chemiske
Forbindelser sammensatte. Homogene Blandinger ere
f. Ex. Opløsninger; blandede Luftarter; sammensmeltede
Masser (som Glas, Metallegeringer); Krystaller, som be-
gtaa af en Blanding af analogt sammensatte Forbindelser,
der krystallisere i samme Form. Mechaniske Blandinger
kunne selvfølgelig have en højst forskjellig Beskaffenhed.
Chemien er Læren om de fuldt homogene Stoffer,
altsaa om Grundstofferne og deres Forbindelser, om disse
Forbindelsers Sammensætning, Dannelse, Omdannelser og
Sønderdeling; dog omhandler den ogsaa de homogene
Blandinger.
Grundstofferne dele sig naturligt i to Grupper,
Metaller og Metalloider. Metallerne, hvortil f. Ex.
høre Jern, Bly, Zink, Kobber, Kvægsølv, Sølv, Guld,
Platin, udmærke sig i Reglen ved en ejendommelig Glands,
Smidiglied og Strækkelighed, ved at være tungtflygtige og
ved at være gode Ledere for Varme og Elektricitet. Me-
talloiderne ere saadanne Grundstoffer som Kulstof, Svovl,
Fosfor, Ilt, Chlor, Fluor, Kvælstof og Brint. De ere jævnlig
1