Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
Blandingen, saa forenes Brint og Ilt til Vand. Maales nu
det tilbageblivende Luftrumfang (Kvælstof og Overskud af
Ilt), saa kan Ammoniakens Sammensætning heraf findes.
Er Ammoniakens oprindelige Rumfang a (den sønderdeltes
altsaa 2 a), Iltens b og det efter Explosionen tilbage-
blivende Luftrumfang c, saa vil Brintens Rumfang være
= 2/s (2a -J- b — c) og Kvælstoffets 2a — 2/3 (2a -j- b — c) =
2/3 (a-b + c).
Ammoniak forener sig ligefrem og under betydelig
Varmeudvikling med Syrer til de saa kaldte Ammonium-
salte f. Ex. NH3 -f- HCl = NH4C1 (Chlorammonium);
NH3 4- HN03 = NH4NO3 (Ammoniumnitrat); NH3 H2SO4
= NH4HSO4 (surt Ammoniumsulfat): 2NH3 -j- H2SO.t =
(NH4)2.SO4 (normalt Ammoniumsulfat). Det sees, at i alle
disse Forbindelser indgaaer en Atomgruppe NH4, som man
kalder Animonium, og som i disse Forbindelser spiller
samme Rolle som et monovalent Metalatom; især vise
disse Ammoniumsalte (der dog ogsaa ofte kaldes Am-
moniaksalte) en overordentlig Lighed med Kaliumsaltene i
Sammensætning, Krystalform og Opløselighed. De ville
derfor blive omtalte under Alkalimetallerne.
Ammoniak forener sig ogsaa med mange Ilter, Sulfider,
Chlorider og Salte i højst forskjellige Forhold til ejendomme-
lige Forbindelser, af hvilke nogle ere meget bestandige, andre
overordentlig ubestandige. Til de sidste høre Ammoniakens
Forbindelser med Chlorkalcium (8NH3,CaCl2) og med Chlorsølv
(3NH3,AgCl), som allerede ved svag Opvarmning afgive rige-
lig Ammoniak, og som derfor, naar de opvarmes i den ene Gren
af et bøjet, tilsmeltet, stærkt Glasrør, let give flydende Am-
moniak i den anden afkølede Gren af Røret.
Ammoniakvand. Hvor let Ammoniak optages af Vand
er allerede nævnt. Absorptionen er ledsaget af stor
Varmeudvikling, saa at Absorptionsflasken (S. 82) maa
holdes godt afkølet. Tillige bør Ammoniaken vaskes med
Natronlud (Kulsyre) og Vand, før den ledes i Absorptions-
flasken, og da Ammoniakvandet er mindre vægtfyldigt
end Vand, bør Tilledningsrøret føres helt ned paa Bunden
af Flasken. Stærkt Ammoniakvand indeholder sædvanlig