Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

143 efterhaanden frivilligt, strax ved koncentreret Svovlsyre til Vand og Kvælstofforilte. Kvælstoftveilte, NO, (Kvælstofoxyd), dannes ved Ind- virkning af Salpetersyre paa mange Metaller. Sædvanlig overholdes Kobberspaaner med fortyndet Salpetersyre af Vf. 1,2 i et almindeligt Luftudviklingsapparat. Processen opfattes lettest som en Reduktion af Salpetersyren med Brint in statu nascendi: Cu + 2HNO3 =H2 + Cu(NO8)2 og: 2HN0s + 3H2 =4H2O + 2NO eller som samlet Reaktion: 3Cu + 8HNO3 = 3Cu(NOs)2 + 4H8O + 2NO. Samtidig kan imidlertid dannes baade Kvælstofforilte og frit Kvælstof, nemlig ved videre Indvirkning af Brinten. Til Rensning ledes derfor de udviklede Luftarter i en kold koncentreret Jern vitriolopløsning, som kun opløser Kvæl- stoftveiltet med sortebrun Farve og igjen udvikler det ved Opvarmning. Kvælstoftveilte er en farveløs Luftart, hvis kritiske Temperatur ligger meget lavt (S. 73). Dog har man fortættet den til en farveløs Vædske, ja endog faaet den som en hvid, snelignende Masse. Luftartens Vægt- fylde er 15 Gange Brintens (sml. S. 25), og den er kun lidet opløselig i Vand. Den "adskiller sig fra alle andre Luftarter ved atden strax forener sig med Ilt til Salpetenindeisyre-: 2NO 4- Og = N904, hvorfor den strax med Luft danner rødbrune Dampe. Den nærer Forbrændingen ligesom Kvæl- stofforilte, men svagere, fordi den ved Varmen frigjorte Ilt strax forener sig med en anden Del af Kvælstoftveiltet til Salpeterundersyre, som først sønderdeles ved meget højere Temperatur. Derfor brænde kun saadanne Stoffer i Kvæl- stoftveilte, som ved deres Forbrænding udvikle saa megen Varme, at ogsaa Salpeterundersyren sønderdeles, f. Ex. stærkt glødende Kul. Blandet med Svovlkulstofdamp giver den ved Antændelse en pragtfuld blaa Flamme, hvis intensive Lys er rigt paa stærkt brydbare Straaler ug derfor kan fremkalde den explosive Forening af Chlor og Brint. Ved Ophedning af Natrium i tørt Kvælstoftveilte