Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

147 opløses af Salpetersyren og farver den rød. Den saaledes vundne røde og rygende Salpetersyre virker endnu stærkere iltende og ædsende end den rene Syre. Fysiske Egenskaber. Den rene Syre er en farveløs Vædske af en egen Lugt. Dens Frysepunkt ligger langt under 0 °. Den ryger i Luften, idet den allerede ved sædvanlig Temperatur afgiver Dampe, der forene sig med Luftens Fugtighed. Dens Vægtfylde er ved 15° l?530. Den begynder at koge ved 86°, men samtidig begynder den at sønderdeles, og ved videre De- stillation stiger Kogepunktet, indtil det tilsidst bliver kon- stant ved 120,5°, da Destillatet har Vægtfylde 1,41 ved 15° og indeholder t68 Procent Salpetersyre (meget nær 3HNO3 + 5H2O). Sml. S. 80 n. Salpetersyre opløser sig i alle Forhold i Vand under Varmeudvikling. Chemiske Egenskaber. Salpetersyrens Dannelsesvarme er vel betydelig, men den sønderdeles dog meget let. Den stærke Syre dekomponpres allerede i Lyset eller ved Op- varmning til Ilt, Vand og Salpeterundersyre, som opløser sig i Syren og farver den gul eller rødgul. Særlig let sønderdeles Salpetersyren dog ved Tilstedeværelse af iltelige Stoffer, som herved optage en Del af dens Ilt. Den er derfor et af vore vigtigste og hyppigst anvendte Iltningsmidler. Saaletb's ilter den Svovl til Svovlsyre, Jod til Jodsyre, Fosfor til Fosforsyre, Arsenik til Arsensyrling eller Arsen- syre, Antimon til Antimonilte eller Antimonsyre, Tin til Tinsyre, Kulstof til Kulsyre. Metallerne give alle, med Undtagelse af Guld, Platin og nogle Platinmetaller, ved Indvirkning af Salpetersyre salpetersure Salte, idet Syren selv afiltes til Kvælstoftveilte eller ved meget kon- centreret Syre og Opvarmning til Salpeterundersyre. Ved fortyndet Salpetersyre kan ved Siden af Kvælstoftveilte ogsaa optræde Kvælstofforilte, Kvælstof, ja Ammoniak (sml. S. 139). Her virker tydelig nok Brinten in statu nascendi paa Salpetersyren, idet 2HNO3 + 3HS = 2NO + 4H2O; 2HN03 + 5HS =N2 + 6H,O; 2HN0s + 4H, = N2O + 5H2O: 2HNO8 + 8H2 = 2NH3 + 6H2O. 10*