Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

der kan 2) 3) Svovl i vil: de at den indeholder Bestanddelene i et ganske bestemt Vægtforhold, som altid er det samme for den samme Forbindelse (Proust’s viser sig noget andet Varmefænomen end det, fremkomme ved Gnidningen. Man kan blande fintdelt Kobber og fintdelt alle mulige Forhold og saa omhyggeligt man enkelte Smaadele af begge Bestanddele ligge dog kun ved Siden af hinanden, hvad let iagttages, i alt Fald under Mikroskopet. Men opvarmer man en Blanding af nøjag- tig 63,5 Vægtdele Kobberpulver med 16 Vægtdele Svovl- pulver, saa bliver den, længe før Varmen naaer Glødhede, pludselig glødende, og den dannede graa Masse er nu et ganske nyt Legeme, en chemisk Forbindelse, Svovlkobber, hvori hverken Kobberets eller »Svovlets Egenskaber gjen- findes. Det, som er ejendommeligt for den chemiske Forbindelse, er derfor: 1) at Bestanddelene i den chemiske Forbin- delse ganske have tabt de Egenskaber, som udmærkede dem i fri Tilstand; at den chemiske Forbindelses Dannelse er ledsaget af et Varmefænomen (en Varmetoning), som i Reglen er en Varmeudvikling. Den homogene Blanding er undertiden ikke for- skjellig fra den mechaniske Blanding; dette er Tilfældet med den homogene Blanding af Luftarter; men hyppig viser den Forhold, som minde om dem, der charakterisere en chemisk Forbindelse. En Vædske kan i Reglen ikke opløse et Stof i alle mulige Forhold; de Bestanddele, hvoraf man sammensmelter Glas eller Metallegeringer, give ikke altid i alle Forhold en homogen Blanding; to For- bindelser, som krystallisere sammen, gjøre det undertiden ikke i alle Forhold; men Grændserne ere i alle disse Til- fælde ikke skarpe som ved den chemiske Forbindelse, men tvertimod temmelig vide. Ved Opløsningers Dan- nelse ligesom ved Sammensmeltning af Metaller viser sig 1*