Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

174 F 19 Cl 35,5 O 16 S 32,1 NU P 31 C 12 Si 28,1 Br 80 J 126.9 Se 79,1 Te 125,2 As 75 Sb 120,3 Ge 72,3 Sn 118,1 Smeltepunkterne i Siliciumgruppen aftage med stigende Atomtal, Vægtfyldeme tiltage (dog maa Kulstoffet regnes som amorft Kulstof). De 3 laveste Led krystallisere i Regulæroktaedre, Tin tetragdnalt. Kulstof, C = 12. Kulstof forekommer overordentlig udbredt i Naturen. T ren Tilstand findes det som Diamant og Grafit (Blyant). Af Forbindelser forekommer Kulsyre udbredt dels i fri Tilstand (i Luften se S. 135 n.), dels, og i meget stor Mængde, som kulsure Salte (se S. 183). Af Luften op- tage Planterne Kulsyre, af Jorden Vand, salpetersure og svovlsure Salte, og af disse Stoffer formaa de under Sol- lysets Medvirkning at opbygge deres organiske Bestanddele. Disse indeholde alle Kulstof, nogle af dem som Cellestot. Stivelse, Fedtstoffer ogsaa Brint og Ilt, andre, som Ægge- hvidestoffer, desuden Kvælstof og en ringe Mængde Svovl. Alle disse Kulstofforbindelser optage Dyrene af Planterne og forarbejde dem til Bestanddele af deres Legeme. Men medens Hovedmængden af Planternes Kulstofforbindelser ere kvælstoffrie, ere de, der udgjøre den overvejende Be- standdel af det dyriske Legeme, stærkt kvælstofholdige (Æggehvidestoffer og dermed beslægtede). Kulstofrige Lev- ninger af fjerne Tiders Planter (og Dyr) ere de hyppig forekommende Brunkul, Stenkul og Anthracite der foruden Kulstof tillige indeholde Brint og Ilt (dels som Vand, dels i Forbindelse med Kulstoffet), fremdeles en ringe Mængde Kvælstof og en større eller mindre Mængde Askebestanddele. Brunkullene ere forholdsvis nye Dan- nelser, men Stenkul og især Anthracit ere meget gamle. Brunkullene hidrøre endnu fra Løv- og Naaletræer; men den Planteverden, hvis Levninger danne Stenkul, har været vidt forskjellig fra vor og for en stor Del bestaaet af træ-