Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

agtige Bregner og mægtige Planter, der nærmest minde om Nutidens Skavgræs og Ulvefødder. I Anthraciten er den organiserede Struktur næsten altid ganske udslettet. Det samme er dog ogsaa hyppig Tilfældet med Stenkul, men sjeldnere med Brunkul (saadanne ere „Jaiet“, der bruges til sorte Smykker). At Tørvedannelse har spillet en vigtig Rolle ved Dannelsen af mange Kul kan næppe betvivles. Ved Overgangen fra Træ til Kul have Plante- delene især afgivet Brint og Ilt, hvorfor Brint- og især Iltmængder aftager stærkt fra Brunkul gjennem Stenkul til Anthracit. Træ indeholde omtr. 50, Torv 60, Brunkul 70, Stenkul 80 og Anthracit indtil 94 Proc. Kulstof. Andre vigtig 3 Sønderdelingsprodukter af Forverdenens Organismer ere Petroleum, som indeholder omtr. 86 Proc. Kulstof og 14 Proc. Brint, og Asfalt (.Jordbeg), der tillige inde- holder Ilt. Diamant fik man tidligere især fra Ostindien, nu især fra Brasilien og Sydafrika. Dens oprindelige Leje er Glimmerskifer, men sædvanlig findes den paa sekundært Leje. Den krystalliserer regulært, hyppig i mangefladede Former og hyppig med krumme Flader. Sædvanlig er den farveløs, men ogsaa ofte farvet, undertiden sort. Den er det haardeste af alle Legemer. Dens Vf. er 3^5, den leder ikke Elektriciteten og er en siet Varmeleder. Dia- manten er paa Grfind af sin store Lysbrydningsevne og Haardhed den værdifuldeste Ædelsten. Smaa Diamanter bruges til Glasskæring, til Boring, til Gravering af andre haarde Stene, til Taplejer i Chronometre og pulveriserede som »Slibepulver. Ved Ophedning i Luft eller Ilt brænder den, skjønt ikke let, til Kulsyre. I Brint kan den uden For- andring ophedes til Hvidglødhede. Selv de stærkeste fly- dende Iltningsmidler ere uden Virkning paa Diamant. Grafit findes i Grønland, ved Passau, i Bøhmen og især ren i Kalifornien. Den er graa, metalglindsende, uigjennemsigtig og optræder hyppig i sexsidede Smaa- blade; den er meget blød (afsmittende), har i ren Tilstand Vf. 2,25 og er en god Leder baade for Varme og Elek-