Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

tricitet. Den benyttes væsentlig til Blyanter, Digler, Kak- kelovnssværte og i Galvanoplastiken til at give Former af ikke ledende Stoffer et ledende Overtræk. Ved Ophedning i Luften brænder den mindst ligesaa vanskeligt som Dia- mant, men ved stærke flydende Iltningsmidler f. Ex. en Blanding af Kaliumchlorat og Salpetersyre iltes den til et gult Legeme af indviklet Sammensætning. Medens Dia- mant ikke kan fremstilles konstig, kan Grafit dannes ved Opløsning af Kul i smeltet Støbejern og langsom Af- køling. Amorft Kulstot. De organiske Stoffer efterlade næsten alle, naar de ophedes uden Luftens Adgang, amorft Kul- stof af Vf. 1,5 til 1.8. De reneste Sorter faaes af aske- frie organiske Stoffer, saaledes 1. Kønr øg, der fremstilles ved en ufuldstændig Forbrænding af Harpix, Terpentinolie, Kultjære eller fede Olier og Opsamling af det i Flammen udskilte, fintdelte Kul; den anvendes til sorte Farver. Bog- trykkersværte, Tusch osv. 2. Gasku], som dannes ved at Kulbrinter ved høj Temperatur sønderdeles til Kulstof og Brint, og som derfor afsætter sig i Gasretorterne ved at Gassen kommer i Berøring med cle glødende Vægge. Gaskul leder Varme og Elektricitet godt og anvendes derfor til Cylindre og Plader i de galvaniske Elementer og til Kulspidser ved det elektriske Lys, hvortil det dog præ- pareres paa en egen Maade. 3. Suk kW kul, der kunne fremstilles ved Glødning af rent hvidt Sukker uden Luftens Adgang. Disse 3 Sorter Kul ere meget rene, men inde- holde dog sædvanlig en ringe Mængde tungtflygtige Kul- brinter. Ved Glø'dning i en ren Chlorstrøm kunne de be- fries for Brint, idet denne gaaer bort som Chlorbrinte. Meget mindre rene ere de amorfe Kul, som vindes af askeholdige organiske Stoffer. Hertil høre Trækul, der faaes ved Forkulning af Træ i „Miler“, Stakke af Træ- stykker, som ere ordnede symmetrisk om en Stok i Midten. De tændes ved Foden af denne, og Forbrændingen ledes ved at dække Aabninger i det Lag Græstørv, hvor- med Milen beklædes. Ogsaa forkulles Træ i Jernretorter,