Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

190 Chemiske Egenskaber. Det amorfe Silicium brænder ved Ophedning i Luft til Kiselsyreanhydrid; det krystal- linske forandres end ikke veel Hvidglødning i Ilt, men i Fluor tændes det allerede i Kulden og brænder med Glands til Fluorsilicium. Ogsaa med Chlor forener det sig under Ildfænomener, dog først ved Ophedning. Silicium angribes ikke af Syrer undtagen af en Blanding af Salpetersyre og Fluorbrinte, men opløses af varm Kalilud under Brint- udvikling: 2K0H + Si + H2O = K2SiO3 + 2H2. Med vandfri Chlorbrinte, Brombrinte eller Jodbrinte danner det ved Glødhede S i 1 i ci u m c h 1 o r o f o r m, SiHCl3 (en letflygtig farveløs Vædske, sml. S. 179 ø.) og analoge Forbindelser under Brintudvikling. Silicium blev først fremstillet af Berzelius 1810. Siliciumbrinte, kan faaes paa lignende Maade som Borbrinte, nemlig vecT at gløde Fluorsiliciumnatrium med Magnium og behandle Produktet, som indeholder Silicium- magnium, med Saltsyre. Fremstillet paa denne Maade er Siliciumbrinten blandet med Brint og sei vantændelig i Luften. Men ad anden Vej kan den faaes i ren Tilstand som en farveløs Luftart, der først tænder sig ved For- tynding eller Opvarmning, lader sig fordraabe og ved Glød- hede sønderdeles til amorft Silicium og sit dobbelte Rum- fang Brint, SiH4 = Si -j- 2H2. Silicium danner kun et nøje bekjendtllte, Kiselsyreanhy- drid, SiO2, hvortil svarer flere ufuldstændig bekjendte Hydrater og talrige Salte, men man kjender en hel Række Forbindelser af Silicium, Brint og Ilt af indviklet og tildels omtvistet Sammensætning, der nærmest minde om forskjellige orga- niske Forbindelser. Kiselsyreanhydrid og Kiselsyre. Kiselsyreanhydrid, SiO2, forekommer i Naturen som meget liaarde, 6-sidede Prismer, tilspidsede af 6-sidede Pyramider (S. 67)""og~afVf. 2,65. Det er snart farveløst og gjennemsigtigt (Bjergkrystal), snart gulbrunt af kulstof- holdige »Substanser (Røgtopas), snart violet af Mangantveilte