Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

191 (Amethyst), snart mælkehvidt, rosenrødt, grønt, blaat og af mange andre Farver. Hyppig er det kun kornet kry- stallinsk eller djervt (Kvarts) og danner alene eller som Bestanddel af de vigtig© Bjergarter Granit og Gneis hele Bjergmasser. Undertiden er det næppe krystallinsk som Jaspis, der findes i mange Varieteter, men altid er uigjennemsigtig og stærkt farvet, især af Jerntveilte. Hyppig findes det som løse Korn (Sand), hyppig som Korn, der ere forenede ved et Bindemiddel (Sandsten). Amorft forekommer det som Flint, der ofte er mere eller mindre mørk farvet af organisk Stof, og som Chalcedon, der hyppig optræder i Drypstensform og snart er lysegraa eller hvid, snart smuk farvet (Karneol, Chrysopras). Achat er en sædvanlig stribet Blanding af Chalcedon, Jaspis, Amethyst o. fl. Varieteter. Med et mindre, vexlende Vand- indhold forekommer Kiselsyreanhrid som Kiselsinter og Opal i forskjellige Former, jævnlig med et broget Farvespil. Kiselsyreanhydrid kan kun smelte i Knaldluftsflammen. Det er uopløseligt i Vand og Syrer undtagen Flussyre, (se nedenfor). De amorfe Varieteter kunne opløses i kogende Kali- eller Natronlud, de krystallinske ikke. Men ved Smeltning med 3 til 4 Dele tørt Kalium- eller Natrium- karbonat danner alt Kiselsyreanhydrid Kalium- eller Natriumsilikater, der ere opløselige i Vand („Vandglas“): Na2CO3 4" SiO2 — Na28iO3 4~ CO2. Af disse Opløsning r kan selve Kiselsyren, HtSiö4udskilles ved Tilsætning af Syrer som en farveløs Gelée, der efter Udvaskning er ret opløselig baade i Vand og Syrer. Tørres den, taber den Opløseligheden i Vand, men er, naar Varmen ikke har været meget over 100 °, endnu opløselig i en kogende Op- løsning af Natriumkarbonat, men ved Glødning gaaer den igjen over til uopløseligt Anhydrid, dog af en mindre Vf., nemlig 2,3. Denne ringere Vægtfylde viser ogsaa en natur- lig Varietet af Anhydridet, og mange efter at være glødede, ja selv Bjergkrystal efter at være pulveriseret og giødet. Kiselsyre, H4SiO4 — (HO)4.Si [?], findes opløst i de fleste naturlige Vande, sædvanlig dog i ringe Mængde, men i