Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

192 enkelte hede Kilder ogsaa i større. Ved Vandets For- dampning udskilles den, undertiden som krystallinsk An- hydrid. Af de naturlige Vande optage Planterne Kiselsyre. Hylstrene af visse encellede Alger (Diatomaceer) bestaa af Kiselsyre og optræde i saa stor Mængde, at de danne hele Jordlag (Moler, Polerskifer, Infusoriejord). Padde- rokker indeholde ligeledes megen Kiselsyre. Det samme er, om end i ringere Grad, Tilfældet med Græsarterne. I Bambusrørets Hulheder kan det udskilles i opalagtige Masser. Imidlertid kan den for de højere Planter i det højeste kaldes en nyttig, men ingenlunde nogen nødvendig Be- standdel. Mais, Hvede og Byg trives i enhver Henseende ligesaa godt, naar de afskjæres fra ethvert Spor af Kisel- syre, som under almindelige Forhold. Fra Planterne gaaer den over i Dyrene; Asken af frøædende Fugles Fjer inde- holder saaledes Kiselsyre. Geléeagtig Kiselsyre dannes af Fluorsilicium eller Chlorsilicium ved Sønderdeling med Vand, eller af mange naturlige Silikater ved Sønderdeling med Syrer eller, som ovenfor nævnt, ved at sætte fortyndet Saltsyre til en Vand- glasopløsning. Især i sidste Tilfælde kan dog ved For- tynding al Kiselsyre forblive opløst. Bringes denne Op- løsning i en Dialysator (8. 78), saa diffundere Saltsyre og Chlornatrium bort, saa at man tilsidst faaer en vandig Op- løsning af Kiselsyre tilbage. Denne kan ved passende Inddampning koncentreres, indtil den indeholder 14 Proc. Kiselsyre. Den reagerer svagt_surt, er uden Smag og stivner geléeagtig ved Henstand, desto hurtigere, jo mere koncentreret den er, og meget let ved Tilsætning at et Spor af kulsure Alkalier. Men hverken ved Fordampning i Vacuum eller paa anden Maade faaes Kiselsyre som et konstant Hydrat. De naturlige eller konstigt fremstillede Salte afledes af forskjellige Hydrater. Nogle af de vig- tigste af disse ere: