Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
enkelte hede Kilder ogsaa i større. Ved Vandets For-
dampning udskilles den, undertiden som krystallinsk An-
hydrid. Af de naturlige Vande optage Planterne Kiselsyre.
Hylstrene af visse encellede Alger (Diatomaceer) bestaa
af Kiselsyre og optræde i saa stor Mængde, at de danne
hele Jordlag (Moler, Polerskifer, Infusoriejord). Padde-
rokker indeholde ligeledes megen Kiselsyre. Det samme
er, om end i ringere Grad, Tilfældet med Græsarterne. I
Bambusrørets Hulheder kan det udskilles i opalagtige Masser.
Imidlertid kan den for de højere Planter i det højeste
kaldes en nyttig, men ingenlunde nogen nødvendig Be-
standdel. Mais, Hvede og Byg trives i enhver Henseende
ligesaa godt, naar de afskjæres fra ethvert Spor af Kisel-
syre, som under almindelige Forhold. Fra Planterne gaaer
den over i Dyrene; Asken af frøædende Fugles Fjer inde-
holder saaledes Kiselsyre.
Geléeagtig Kiselsyre dannes af Fluorsilicium eller
Chlorsilicium ved Sønderdeling med Vand, eller af mange
naturlige Silikater ved Sønderdeling med Syrer eller, som
ovenfor nævnt, ved at sætte fortyndet Saltsyre til en Vand-
glasopløsning. Især i sidste Tilfælde kan dog ved For-
tynding al Kiselsyre forblive opløst. Bringes denne Op-
løsning i en Dialysator (8. 78), saa diffundere Saltsyre og
Chlornatrium bort, saa at man tilsidst faaer en vandig Op-
løsning af Kiselsyre tilbage. Denne kan ved passende
Inddampning koncentreres, indtil den indeholder 14 Proc.
Kiselsyre. Den reagerer svagt_surt, er uden Smag og
stivner geléeagtig ved Henstand, desto hurtigere, jo mere
koncentreret den er, og meget let ved Tilsætning at et
Spor af kulsure Alkalier. Men hverken ved Fordampning
i Vacuum eller paa anden Maade faaes Kiselsyre som et
konstant Hydrat. De naturlige eller konstigt fremstillede
Salte afledes af forskjellige Hydrater. Nogle af de vig-
tigste af disse ere: