Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

204 uanseelige Pulvere, som først ved at gnides med et blankt, haardt Legeme antage Metalglands. De fleste Metaller kunne krystallisere, dels ved Smeltning og langsom Størkning (S. 59), dels naar de ud- skilles af fortyndede Opløsninger af deres Salte ved et andet, mere elektropositiyt Metal. I sidstnævnte Henseende kan det erindres, at i Rækken: Zink, Thallium, Jern, Kadmium, Bly, (Tin), Kobber, (Vismut), Kvægsølv, Sølv, Guld, Platin, udskilles ethvert af de nævnte Metaller ved de foregaaende og udskiller selv de efterfølgende. Kun Jern udskilles ikke af Zink eller Thalliüm. De fleste Me- taller krystallisere regulært, og sædvanlig i Tærninger eller Oktaedre; Zink og Magnium ere hexagonale, Natrium og Kalium angives at krystallisere tetragonalt. Platin- metallerne synes at være dimorfe, idet deres Legeringer krystallisere regulært ved fremherskende Platin og Jern, hvorimod de i Form af Osmiumiridium ere hexagonale. Metallernes Haardhed er meget forskjellig. Kalium, Natrium, Indium, Thallium, Bly o. fl. modtage dybe Ind- tryk allerede af Neglen, Sølv, Guld, Kobber, Kadmium, Platin, Palladium ridses af Kalkspat, Jern, Nikkel, Kobolt og Zink ridse Kalkspat, men ridses af Gtøs, Chrom ridser Glas, og Mangan kan endog skære Glas ligesom en Diamant. Af stor Betydning for Metallernes Anvendelighed som saadanne er deres Smidighed, Strækkelighed og Styrke. Ved Smidighed forstaaes den Lethed, hvormed de lade sig udhamre eller udvalse til tynde Blade, ved Strækkelighed den Lethed, hvormed de lade sig trække til tynde Traade. For nogle vigtigere Metaller aftager Smidigheden i følgende Orden: Au, Ag, Al, Cu, Sn, Pt, Pb, Zn, Fe; Strækkeligheden derimod i følgende: Au, Ag, Pt, Al, Fe, Cu, Zn, Sn, Pb. Styrken maales ved den Vægt, der maa hænges paa en Metaltraad af bekjendt Gjennemsnit, for at den skal briste.