Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
uanseelige Pulvere, som først ved at gnides med et blankt,
haardt Legeme antage Metalglands.
De fleste Metaller kunne krystallisere, dels ved
Smeltning og langsom Størkning (S. 59), dels naar de ud-
skilles af fortyndede Opløsninger af deres Salte ved et
andet, mere elektropositiyt Metal. I sidstnævnte Henseende
kan det erindres, at i Rækken: Zink, Thallium, Jern,
Kadmium, Bly, (Tin), Kobber, (Vismut), Kvægsølv, Sølv,
Guld, Platin, udskilles ethvert af de nævnte Metaller ved
de foregaaende og udskiller selv de efterfølgende. Kun
Jern udskilles ikke af Zink eller Thalliüm. De fleste Me-
taller krystallisere regulært, og sædvanlig i Tærninger
eller Oktaedre; Zink og Magnium ere hexagonale, Natrium
og Kalium angives at krystallisere tetragonalt. Platin-
metallerne synes at være dimorfe, idet deres Legeringer
krystallisere regulært ved fremherskende Platin og Jern,
hvorimod de i Form af Osmiumiridium ere hexagonale.
Metallernes Haardhed er meget forskjellig. Kalium,
Natrium, Indium, Thallium, Bly o. fl. modtage dybe Ind-
tryk allerede af Neglen, Sølv, Guld, Kobber, Kadmium,
Platin, Palladium ridses af Kalkspat, Jern, Nikkel, Kobolt
og Zink ridse Kalkspat, men ridses af Gtøs, Chrom ridser
Glas, og Mangan kan endog skære Glas ligesom en
Diamant.
Af stor Betydning for Metallernes Anvendelighed som
saadanne er deres Smidighed, Strækkelighed og
Styrke. Ved Smidighed forstaaes den Lethed, hvormed
de lade sig udhamre eller udvalse til tynde Blade, ved
Strækkelighed den Lethed, hvormed de lade sig trække
til tynde Traade. For nogle vigtigere Metaller aftager
Smidigheden i følgende Orden:
Au, Ag, Al, Cu, Sn, Pt, Pb, Zn, Fe;
Strækkeligheden derimod i følgende:
Au, Ag, Pt, Al, Fe, Cu, Zn, Sn, Pb.
Styrken maales ved den Vægt, der maa hænges paa en
Metaltraad af bekjendt Gjennemsnit, for at den skal briste.