Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

10 Forhold ville ofte blive fremdragne i det følgende, men det kan allerede her bemærkes, at ogsaa de gjennem- gaaende føre til de samme Atomvægte som Damptæthed, Varmefylde og Isomorfi. Praktisk Bestemmelse af Atomernes relative Vægt Ved denne kommer det fortrinsvis an paa at anvende saa- danne Forbindelser, som lade sig fremstille i fuldkommen ren Tilstand, og saadanne Methoder, som yde størst Sikkerhed for et nøjagtigt Resultat. Heraf følger, at Fremgangsmaaderne maa vær© niøgst forskjsllig'© foi’ dø torskjslligø Grundstoffer, og vi maa derfor her nøjes med at antyde nogle, som have alminde- ligere Betydning eller særlig Vigtighed. Iltens Atomvægt i Forhold til Brintens er funden ved en yderst omhyggelig Under- søgelse af Vandets Sammensætning (s. Vand) og antages almin- delig at være 15,96 mød Brintens som Enhed. Msn da alle Forsøg nødvendig indeholde lagttagelsesfejl og disse her alle gaar i den Retning, at Iltens Atom findes lidt for lille i For- hold til Brintens, ville vi i det Følgende sætte Iltens Atom = 16 og beregne allø andrø Grundstoffers Atomvægtø i Forhold hoitil ). Dette er saa meget naturligere, som de praktisk alle ere bestemte i Forhold til Iltens, og ikke til Brintens. Saaledes ere mange Grundstoffers Atomvægte fundne ved at bestemme, hvor stol- en Mængde af et Grundstofs Iltforbindelse der kan dannes af en given Mængd© af Grundstoffet (Kulstoffets f. Kx. vod at for- brænde en vis Mængde rent Kulstof i Ilt og veje Mængden af o den dannede Kulsyre), eller hvor stor en Mængde af Grund- stoffet, der findes i en given Mængde af Iltforbindelsen (Kob- berets f. Ex. af Kobbertveilte). Af ganske særlig Betydning ere de Forsøg, hvorved Chlorets og Sølvets Atomvægte ere fundne, idet paa den ene Side Chlorsølv er en ganske uopløselig Forbin- delse, hvis Mængde derfor let kan findes ved Vejning, og paa den anden Side alle Grundstoffer danne Chlorforbindelser, hvis Indhold af Chlor i Reglen let kan udskilles i Form af Chlorsølv. De herhen hørende Forsøg ere tilmed foretagne af de mest udmærkede Analytikere (Berzelius, Penny, Marignac, Stås) og med den største Nøjagtighed, som hidtil er opnaaet. De gaa ud paa at bestemme 1) Chlorkaliummolekulet i Forhold til Ilt ved Ophedning af Kaliumchlorat, som herved taber 3 Atomer Ilt og efterlader et Molekule Chlorkalium. Med 3 Atomer *) Brintens Atomtal bliver da 1.0025 eller tilstrækkelig nøj- agtig = 1,00.