Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

235 Deles en Ammoniakopløsning i to lige Dele, mættes den ene med Svovlbrinte og tilsættes den anden, saa faaes en farveløs Vædske, som altsaa indeholder NH4OH -f- NH4SH, og som under Navnet Svovlammonium anvendes meget i den chemiske Analyse. Den fælder de fleste uopløselige Svovlmetaller af vedkommende Metalsalte og opløser, tilsat i - Overskud, de samme som Svovlnatrium (S. 216) und- tagen Svovlkvægsølv; men i Modsætning til Svovlnatrium opløser den ogsaa Svovlkobber, dog kun i ringe Mængde. Overfor Salte af Chromtveilte, Aluminium og flere sjældne Metaller virker den som Ammoniumhydrat og udskiller Hydroxyderne. I Modsætning til Svovlnatrium (S. 216) fælder det ikke Magniumsalte. — Baade Svovlammonium og Ammoniumsulfhydratets Opløsning lugte stygt og blive let gule i Luften under Dannelse af højere Ammonium- sulfider, af hvilke man kjender flere (indtil [NH4]2S7)7 som ere gule eller røde og krystallinske. Ved Sulfhydratet er Virkningen den samme som ved Natriumsulfhydrat. Svovl- ammonium taber ved Henstand Ammoniak og gaaer altsaa delvis over til Sulfhydrat, der da paavirkes som før. Ammoniumsalte vise i næsten alle baade fysiske og chemiske Forhold den største Overensstemmelse med Kaliumsalte (sml. S. 140, 212 — 13 og 239). De adskille sig væsentlig fra disse ved at være let flygtige, sædvanlig under Dissociation (S. 45 og 46), og ved at de med stærke Baser, især ved Opvarmning, sønderdeles under Udvikling af Ammoniak, idet det Am- moniumhydroxyd, her egentlig skulde dannes (NH4Cl-|-NaOH = NaCl 4- NH4.OH), strax spaltes til Vand og Ammoniak, som er kjendelig paa Lugten, paa at den farver Kurkuma- papir brunt og rødt Lakmuspapir blaat, samt paa, at en med Saltsyre befugtet Glasstang, naar den sænkes i Dam- pen, omgiver sig med en hvid Taage af fortættet Salmiak- damp. Disse ere de vigtigste Kjendemærker paa Ammo- niaksalte. Chlorammonium, NH4C1 (Salmiak), dannes ved Blanding 16’