Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Kobolt............Co
Kulstof...........C
Kvægsølv..........Hg
Kvælstof..........N
Lithium...........Li
Magnium...........Mg
Mangan............Mn
Molybdæn..........Mo
Natrium...........Na
Nikkel............Ni
Osmium............Os
Palladium.........Pd
Platin............Pt
Rhodium...........Rh
Rubidium..........Rb
Ruthenium.........Ru
59,1
12,0
200,4
14,0
7,0
24,4
55,0
95,9
23,1
58,5
200
106
194,8
103
85,4
104
Selen..............
Silicium...........
Strontium..........
Svovl..............
Sølv...............
Tellur.............
Thallium...........
Tin................
Titan..............
Uran...............
Vanadin............
Vismut.............
Wolfram............
j Zink.............
I Zirkonium........
Se
Si
Sr
S
Ag
Te
TI
Sn
Ti
U
V
Bi
W
Zn
Zr
79,1
28,1
87,5
32,1
107,9
125,2
204,2
118,1
48,1
239
51,2
208,0
184
65,4
90,7
For paa en bekvem Maade at angive Forbindelses-
forholdene, benyttes i Chemien et eget Tegnsprog, idet
man lader Begyndelsesbogstaverne af Grundstoffets latinske
Navn betegne ikke blot Grundstoffet, men tillige Vægten
af dets Atom. Disse Tegn, som findes opførte ovenfor i
Tabellen, have saaledes ikke blot en qvalitativ, men tillige
en qvantitativ Betydning. Tegnet for Ilt, O (Oxygenium),
betyder ikke blot Ilt, men 16 Vægtdele Ilt, Tegnet for
Brint, H (Hydrogenium), ikke blot Brint, men 1 Vægtdel
Brint, Tegnet for Kvælstof, N (Nitrogenium), betyder 14
Vægtdele Kvælstof, Tegnet for Kulstof, C (Carbo), betyder
12 Vægtdele Kulstof osv. Herved bliver det muligt at
betegne Forbindelsernes Molekuler paa en særdeles bekvem
Maade, idet man stiller Tegnene for de Grundstofatomer,
hvoraf de bestaa, ved Siden af hinanden og ved et lille
Tal (for neden eller for oven) betegner det Antal Atomer,
af hver Slags, der findes i Molekulet. Saaledes betyder
H2 et Molekule Brint, H2O et Molekule Vand eilet 1.8
Vægtdele Vand, som nemlig indeholder 2 At. = 2 Vægt-
dele Brint og 1 At. = 16 Vægtdele Ilt. Salpetersyrens Mole-
kule (s. S. 7) bliver da H N O3, Ammoniakens (smst.)
N H3, Eddikesyrens (S. 8) = C2H4O2 osv. Vil man betegne
flere Molekuler, sættes blot et større Tal foran Molekulets