Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

259 sukker), som dog sædvanlig fremstilles ved Opløsning af Blyilte i Eddikesyre. Under Luftens Adgang opløses Bly ogsaa af Alkalier (Kali- eller Natronlud, Kalkvand). Næsten alle Blyforbindelser ere giftige. Bly anvendes til Plader (f. Ex. til Blykamre i Svovl- syrefabrikker, Afdampningspander osv.) og Rør, til Blyfolie, til Kugler og Hagl, hvilke sidste faaes ved at granulere arsenikholdigt Bly gjennem gjennemhullede Plader i høje Taarne; fremdeles til Udvinding af ædle Metaller paa lig- nende Maade som Kvægsølv; endelig til Blypræparater, især Blyhvidt og Mønie. Legeringer af Bly og Tin an- vendes paa Grund af deres lave Smeltepunkt (S. 75 n.) som Loddemidler, især lige Dele Bly og Tin. Om Lege- ringer af Bly og Antimon se S. 164. Rose’s Legering (1 Del Bly, 2 Vismut og 1 Tin) smelter ved 93 °,75. Blyets Ilter og Hydroxyder. Foruden et ikke nøje bekjendt Underilte (Pb2O?) danner Bly mindst 3 Ilter: Blyilte, PbO; Blymellemilte, PbgOj, og Blyo verilte, PbO2. Blyilte, PbO, fremstilles 1. i det store ved Iltning af Bly, enten ved saa høj Temperatur, at det dannede Blyiite smelter og ved Afkøling størkner til gullige eller rødlige Krystalskæl („Sølverglød“, fordi det dannes ved Udvinding af Sølv af Værkbly) — eller ved lavere Temperatur, hvor da den dannede Blyaske slemmes for at skille det metal- liske Bly fra Bly iltet („Massicot“). I ren Tilstand faaes det 2. ved svag Glødning af Blyhvidt eller Blynitrat som et rødgult Pulver eller 3. ved Fældning af en kogende Blysukkeropløsning med Ammoniak eller med Barytvand, i Form af lysegule Krystaller. — Blyilte tiltrækker lang- somt Kulsyre af Luften og opløser sig i ringe Grad i Vand. Ved Ophedning med Reduktionsmidler, f. Ex. Brint, KuX Cyankalium afiltes det let til Bly. Blyilte anvendes til Mønie, til tørrende Fernisser, til Plastre og Blysalte. Blyhydroxyd. Det nornialo Pb(OHi£ kjondes ikke. Dets. k. Blyiltehydrat er en Anhydrobase = 3Pb(OH)2 —2H2O (S. 33).