Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

265 Nær til Lanthan slutter sig i mange Henseender Cerium (Co = 140), dog danner dette ogsaa en anden Række Salte, hvori Metallet er tetravalent, og som ere gule eller røde og lidet be- standige. Sammen med disse hai- man fundet en Række andre Me- taller, som ere betegnede med Navnene Erbium, Didym, Sama- rium, Holmium og Thulium, og som i mangt og meget ligne hine, men alle udmærke sig ved, at deres Saltopløsninger, skjønt næsten farveløse, vise ejendommelige Absorptionsspektra (S. 209). Men de nyeste Undersøgelser have dels bevist, dels gjort det sandsynligt, at flere af disse, om ikke alle, ere Blan- dinger af forskjellige, hidtil næsten ganske ubekjendte Metaller. Magniumgruppen i snævrere Forstand omfatter de 4 Metaller Beryllium, Magnium, Zink og Kadmium, som kun danne et Ilte, RO, og altid optræde divalente. Dog staa, som saa ofte, Rækkens Yderled Kadmium og især Beryllium noget særskilte. Intet af disse Metaller findes frit i Naturen. Zink og Kadmium kunne reduceres af deres Ilter ved Kul, Beryllium ogMa^nium derimod ikke. De staa i et lignende Forhold til Natriurngruppen (S. 213 m.) som Baryumgruppen til Kaliumgruppen (sml. S. 241 n.): Li 7 Na 23,1 Cu 63,3 Ag 107,9 Be 9,1 Mg 24,4 Zn 65,4 Cd 112,1. Vægtfylden af Magniumgruppens Metaller tiltager, deres Smeltepunkt og Kogepunkt synker med stigende Atomtal. De adskille sig fra Alkalimetallerne ved, at Hydroxyderne, de normale Karbonater og Fosfater ere. uopløselige, fra Baryumgruppen ved, at Sulfaterne ere letopløselige. Chlorider og Nitrater ere letopløselige baade i Vand og Vinaand. Alle Salte ere farveløse, naar Syren ikke selv er farvet. Men til Forbindelserne af Magniumgruppen, og især til Forbindelserne af de to vigtigste Led, Magnium og Zink, slutte sig saavel i chemiske Forhold som ved talrige Isomorfier de Forbindelser af Kobber, Nikkel, Kobolt, Jern, Mangan og Chrom, hvori disse Metaller optræde 18