Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Zink. Zn = 65,4- M — Zn. Zink forekommer især som Karbonat (Zinkspat, ædel Galmej; ved Vieille-Montagne paaG-rændsen mellem Tyskland og Belgien, i Schlesien og Spanien), som Silikat (Kalamin, Kiselgalmej, uædel Galmei; smst.), som Sulfid (Zinkblende, ved Åmmeberg i Sverig), mere lokalt som Zinkilte (rød Zinkmalm i New Jersey) og som Jerntveiltezinkilte (Franklinit; smst.1. I smaa Mængder findes Zink overordentlig udbredt i alle Formationer ligesom i Havvandet. Undertiden forekommer det i Planter, -som voxe paa zinkholdig Grund (f. Ex. Viola calaminaria i Rhinpreussen). Zink vindes af de iltede Malme ved Destillation med. Kul i smalle Rør eller Mufler, som ligge mange sammen i én Ovn og ophedes til en meget høj Temperatur, hyppig ved Generatorgas (S. 182). Det destillerede Zink samles i Forlag af forskjellig Form. I Begyndelsen af Destillationen danner der sig Zinkstøv, en Blanding af Zink og Zink- ilte, som, naar Malmen indeholder Kadmium (S. 276), tillige indeholder dette, væsentlig som brunt Kadmiumilte. Zink- blende ristes først meget omhyggelig til Zinkilte, der da reduceres som de iltede Malme, og det ved Ristningen dannede Svovlsyrlinganhydrid anvendes ofte til Svovlsyre. Raazinket raffineres sædvanlig blot ved Smeltning og rolig Henstand, hvor da Bly og en Legering af Zink og Jern sætte sig til Bunds, medens iltede Urenheder skummes af. Chemisk rent Zink kjendes paa, at det ikke opløses i kold, fortvivlet Svovlsyre (sml. S. 84). Egenskaber. Zink er et blaalighvidt, stærkt glinflsende Metal med udpræget krystallinsk Brud. Ved Smeltning og delvis Størkning kan det faaes i hexagonale Krystaller. Vf. 7,0. Smp. 430°. Kp. 1040°. Damptæthed 32,7 (sml.- S. 14). Ved almindelig Temperatur er det sprødt, ved 100 — 150° lader det sig udvalse til Zinkblik; ved 200° er det igjen saa sprødt, at - det lader sig pulverisere. I tør Luft og i luftfrit Vand holder dét sig godt, i fugtig Luft overtrække's det med et fast Lag af anhydrobasisk Karbonat,