Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

273 som beskytter Metallet mod videre Iltning; men i Berøring med Jern angribes det stærkt. Ophedes Zink i Luften til henimod sit Kogepunkt, brænder Dampen med stærkt hvidt Lys til et løst, hvidt Ilte. Ogsaa med de fleste andre .elektronegative Stoffer forener Zink sig let direkte, vanske- ligst med. Svovl, Dog kan en Blanding af Zinkstøv og Svovlblomster tændes og brænde med stor. Flamme til Svovlzink. Zink sønderdeler ikke kogende Vand, men let Vanddamp ved Glødhede. Rent Zink opløses ikke af kold, fortyndet Svovlsyre (S. 84), men almindelig Zink let under Brintudvikling, idet Zink med Kul og de fremmede Me- taller, som sædvanlig ere mere elektropositive end Zink (S. 207), i Berøring med Syrer danner et galvanisk Element. ‘Kim Kvægsølv danner Zinkamalgam, som ikke angribes af fortyndet Svovlsyre. Endnu lettere opløses Zink af »Saltsyre og ganske fortyndet Salpetersyre. Stærk, varm Svovlsyre og stærk Salpetersyre reduceres paa forskjellig Maade af den udviklede Brint, som her virker in statu nascendi (se S. 130 og 147 n.). Ogsaa af Alkalier opløses Zink under Brintudvikling. Zink anvendes til Zinkblik og til Støbning, desuden til Udvinding af Sølv af Værkbly (se Sølv) samt i galvaniske Elementer og til Zinkpræparater, især Zinkhvidt. Det legerer sig kun i ringe Grad med Bly (Zink optager kun 1,6 Proc. Bly, Bly kun 2 Proc. Zink), men let med Sølv, Kobber og Jern. „Galvaniseret Jern“ er ved Neddypning i smeltet Zink overtrukket med et tyndt Lag Zink, som beskytter det mod Rust. Zink nævnes først af Paracelsus 1541, men dets Lege- ringer, f. Ex. Messing, vare allerede kjendte i Oldtiden. Zinkets Ilt- og Svovlforbindelser. Zinkilte, ZnO, forekommer naturlig som rødZnikmaliii (se S. 272) og fremstilles 1. i det store ved Forbrænding af Zink (Zinkhvidt), jævnlig direkte af de ved Reduktion af Malmene, især Zinkit og Franklinit, erholdte Zinkdampe; - 2. i‘det mindre ved svag Glødning af rent Zinkkarbonat.