Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

274 Zinkilte er et hvidt Pulver, som ved Ophedning bliver gult; befugtet med Koboltnitrat bliver det grønt ved Glød- ning (Rinmann’s Grønt). Det reduceres meget vanskelig ved Brint og først i stærk Rødglødhede ved Kul. Rent Zinkilte anvendes i Medicinen; Zinkhvidt som Malerfarve;, vel dækker det ikke saa godt som Blyhvidt, men har den Fordel ikke at blive mørkt i svovlbrinteholdig Luft. Zinkhydroxyd, Zn(OH)2 (Zinkiltehydrat), fældes som et lividt fyldigt Bundfald af Zinksalte med Kali, Natron eller Ammoniak og er opløseligt i Overskud af alle tre Fæld- ningsmidler. Bedst fremstilles det af Nitratet med Under- skud af Natron. Zinksulfid, ZnS, forekommer naturligt som Zinkblende i regulære, bleggule eller sædvanlig af Svovljern sorte Krystaller, sjældent liexagonalt som Wurtz it. Af opløste Zinksalte fældes det ved Svovlammonium i vandholdig Tilstand som et hvidt, amorft Bundfald, der ogsaa dannes ved Svovlbrinte i eddikesure eller alkaliske Zinkopløsninger, men ikke i Opløsninger, som indeholde frie, stærke Syrer. Det er nemlig uopløseligt i Eddikesyre og Alkalier, men opløseligt i fortyndede stærke Syrer. Zinksalte < re farveløse og giftige. De neutrale rødne Lakmuspapir. I Opløselighed ligne de Magniumsaltene, men i eddikesure < »pløsninger udskiller Svovlbrinte, i alkaliske Svovlammonium et hvidt Bundfald af vandholdigt Svovlzink (sml. S. 266). Chlorzink, ZnCl2, kan fremstilles 1. ved Ophedning af Zink i Chlor, 2. ved at opløse Zink eller Zinkhvidt i Salt- syre og afdampe Opløsningen. Af den meget koncentrerede Vædske udkrystalliserer Saltet i henflydende Regulær- oktaedre med 1 Mol. Vand. Ved forsigtig Ophedning kan det faaes i vandfri Tilstand næsten uden at tabe Clilor- brinte (sml. MgCl2). Det vandfrie smelter ved 260° og kan støbes i Stænger, der benyttes i Medicinen som Æds- middel. Det koger først ved 700° og fordamper ikke kjendeligt ved 400°. Det er letopløseligt (henflydende)