Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
281 hede, iltes Kobberet, men Aluminiumet ikke. Selv ved Smeltning med Salpeter iltes Aluminium ikke i Rødglød- hede. Men i Form af Bladaluminium brænder det let i en Flamme med stor Glands til Lerjord, og i denne Form sønderdeler det ogsaa kogende Vand under Brintudvikling, om end langsomt. Ellers sønderdeler det næppe Vand- damp selv i Hvidglødhede. Af fortyndet Svovlsyre an- gribes det næsten ikke, af Salpetersyre slet ikke, selv ved Kogning, men i Saltsyre opløses det let under Brintudvik- ling og ligeledes af Kali- og Natronhid. Af Opløsninger af salpetersure Salte udskiller det intet Metal, ikke engang Sølv, hvorimod mange Metaller udskilles deraf i saltsure Opløsninger. ■ Aluminium anvendes som saadant til Briller, Theater- kikkerter, Vægtstænger i fine Vægte o. 1., hvor en ringe Vf. er ønskelig, men især som Aluminiumbronze (90 Dele Kobber, 10 Aluminium), en Legering, der udmærker sig ved sin Guldfarve, store Haardhed (Taplejer), Styrke og Strækkelighed. Aluminiumbronze fremstilles nu i Amerika i den elektriske Smelteovn af en Blanding af granuleret Kobber, grovtknust Korund og Trækul. Aluminium blev først isoleret af Wøhler 1827, efter at Ørsted 1826 havde fremstillet vandfrit Chloraluminiuij). Aluminiums Ilte og Hydroxyder. Aluminiumilte, A12O3 (Lerjord), forekommer især paa Ceylon og i Sibirien ~ soiiT de haarde Ædelstene Korund (farveløs), Rubhi (rød) og Safirjblaa), samt fintkornet som Smergel (Naxos), hvilket sidste anvendes til Polering og Slibning. Rubinens røde Farve skyldes et Spor af en Chromforbindelse, Safirens blaa mulig en Koboltforbindelse. De krystallisere i Rhomboedre paa 86°, ere isomorfe med Jemtveilte og Chromtveilte og kunne begge fremstilles konstigt. Lerjord fremstilles ved_Glødning af Hydrox^det. i haarde, farveløse,“hornagtige^tykker eller ved GlødnTng af Ammoniakalun (S. 286) som et hvidt Pulver. Jo stær- kere den har været giødet, desto mere uopløselig er den 19