Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
281
hede, iltes Kobberet, men Aluminiumet ikke. Selv ved
Smeltning med Salpeter iltes Aluminium ikke i Rødglød-
hede. Men i Form af Bladaluminium brænder det let i
en Flamme med stor Glands til Lerjord, og i denne Form
sønderdeler det ogsaa kogende Vand under Brintudvikling,
om end langsomt. Ellers sønderdeler det næppe Vand-
damp selv i Hvidglødhede. Af fortyndet Svovlsyre an-
gribes det næsten ikke, af Salpetersyre slet ikke, selv ved
Kogning, men i Saltsyre opløses det let under Brintudvik-
ling og ligeledes af Kali- og Natronhid. Af Opløsninger
af salpetersure Salte udskiller det intet Metal, ikke engang
Sølv, hvorimod mange Metaller udskilles deraf i saltsure
Opløsninger.
■ Aluminium anvendes som saadant til Briller, Theater-
kikkerter, Vægtstænger i fine Vægte o. 1., hvor en ringe
Vf. er ønskelig, men især som Aluminiumbronze (90
Dele Kobber, 10 Aluminium), en Legering, der udmærker
sig ved sin Guldfarve, store Haardhed (Taplejer), Styrke
og Strækkelighed. Aluminiumbronze fremstilles nu i Amerika
i den elektriske Smelteovn af en Blanding af granuleret
Kobber, grovtknust Korund og Trækul.
Aluminium blev først isoleret af Wøhler 1827, efter at
Ørsted 1826 havde fremstillet vandfrit Chloraluminiuij).
Aluminiums Ilte og Hydroxyder.
Aluminiumilte, A12O3 (Lerjord), forekommer især paa
Ceylon og i Sibirien ~ soiiT de haarde Ædelstene Korund
(farveløs), Rubhi (rød) og Safirjblaa), samt fintkornet som
Smergel (Naxos), hvilket sidste anvendes til Polering og
Slibning. Rubinens røde Farve skyldes et Spor af en
Chromforbindelse, Safirens blaa mulig en Koboltforbindelse.
De krystallisere i Rhomboedre paa 86°, ere isomorfe med
Jemtveilte og Chromtveilte og kunne begge fremstilles
konstigt. Lerjord fremstilles ved_Glødning af Hydrox^det.
i haarde, farveløse,“hornagtige^tykker eller ved GlødnTng
af Ammoniakalun (S. 286) som et hvidt Pulver. Jo stær-
kere den har været giødet, desto mere uopløselig er den
19