Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

289 3. Granater have den almindelige Sammensætning ii vr it vi 3RO,R2Oa,3SiO2, hvori R = Ca, Mg, Fe, Mn og R2 = AU, Fe2, Mn2, Cr2. De krystallisere næsten altid i Rhombedodekaedre, og de smukkeste Varieteter anvendes som Smykkesten. Bjergarterne bestaa hyppigst af Blandinger af Feldspat, Glimmer, Kvarts, Augit og Hornblende (S. 271). Saaledes er Granit: Feldspat, Kvarts og Glimmer; Gneis ligeledes, men udmærker sig ved sin skifrede Struktur, idet en kornet Blanding Blanding af Feldspat og Kvarts er lagdelt ved indlejret Glimmer. Glimmerskifer er Glimmer og Kvarts og indeholder hyppig Granater. Porfyr er hyppig en Blanding af Feldspat og Kvarts, hvori enkelte større Krystaller eller Brudstykker af det ene eller andet findes indlejret. Farven er meget vexlende. Trachyt er en Blanding af forskjelligeFeldspater. Syenit er en kornet krystallinsk, graa eller rødlig Blanding af Orthoklas og Horn- blende; Grønsten en finkornet, grøn til næsten sort Blanding af Oligoklas eller Labrador med Hornblende eller Augit. D.olerit er en kornet, Basalt en tæt Blanding; begge bestaa væsentlig af Labrador og Augit. Lapis lazuli (Lasursten), et temmelig sjældent Mineral, leverede i ældre Tid et meget kostbart, himmelblaat Farvestof. Ultramarin. Da imidlertid Analyserne viste, at det kun inde- holdt et Natriumaluminiumsilikat, noget svovlsurt Natron og Svovl i Form af et let dekomponibelt Svovlmetal, forsøgte man at fremstille det konstigt. hvilket^lykkedes (1828), men uden at man endnu kjender den nøjagtige Sammensætning af det egentlige Farvestof. Til Fremstilling af Ultramarin glødes en Blanding af Kaolin, Natriumsulfat og Kul i bestemte Forhold, hvorved faaes en grøn Masse, som ved passende Ophedning med Svovl bliver blaa. Ultramarin forandres ikke af Vand eller Alkalier, mon meget let af Syrer underudvikling af Svovlbrinte og Affarvning. Gallium. Ga = 69,9. Indium, hi = 113,7. Begge disse Metaller ere fundne ved Spektralanalyse i Zinkblende, Gallium af Lec;oq de Bo i s baudran 1875, Indium af Reich og Richter 1863. Begge, dog især Gallium, fore- komme i yderst ringe Mængde. Begge ere hvide eller næsten hvide og meget bløde; Gallium smelter allerede ved 30°, Indium ved 176". Vf. er for Gallium ö,9, for Indium 7,4. Hydroxyderne ere opløselige i Natron, og Chloriderne, RC1S, flygtige med normal Damptæthed og henflydende. Begge Metaller danne Ammoniak- aluner af sædvanlig Form og Sammensætning.'