Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Da Isomorfierne i denne Gruppe ogsaa omfatte Me- taller af J'emgruppen, ville de først blive omtalte efter denne. Jerngruppen. Herti] høre Metallerne Nikkel, Kobolt, Jern, Mangan og Chrom. I Modsætning til de foregaaende optræde disse Metaller med forskjellig Valens og (Janne derfor flere Rækker af Forbindelser med ganske forskjellig Charakter. Især optræde de divalente', tetravalente og hexavalente, dog saaledes, at det ene Metal har størst Tilbøjelighed til at optræde med en, det andet med en anden Valens. Alle kunne optræde divalente, og de herhenhørende Forbindelser slutte sig, som allerede tidligere udviklet (S. 265 n., 266), i chemiske og fysiske Forhold nøje til Magniumgruppen. Af denne Række ere Nikkelfor- bindelserne de mest bestandige; de paavirkes ikke af Luftens Ilt? hverken i alkaliske, neutrale eller sure Opløsninger, og iltes kun af Chlor eller Brom ved Nærværelse af Al- kalier til Forbindelser, hvori Nikkelet har en højere Valens. Forbindelserne af det divalente Kobolt og Mangan iltes under ingen Omstændigheder i Opløsninger, som indeholde frie stærke Syrer; i neutrale Opløsninger iltes de ikke af Luft, men vel af Chlor eller Brom, men i alkaliske Opløsninger allerede af Luftens Ilt. Derimod iltes For- bindelserne af det divalente Jern selv i sure Opløsninger allerede af Luftens Ilt, og i end højere Grad gjælder dette om Forbindelserne af det divalente Chrom, som paa det omhyggeligste maa skyttes mod Luften, da de ellers strax iltes. — Som tetravalente Enkeltatomer op- træde Jerngruppens Metaller sjældent, f. Ex. i MnO2, MnS2, FeS2. Derimod virke to med hinanden forbundne tetra- valente Atomer af denne Metalgruppe hyppig som hexa- valente Dobbeltatomer (sml. S. 23), .og de herhenhørende Forbindelser stemme da jævnlig i alle væsentlige Hen-