Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Salte, i hvilke jo ogsaa et enkelt Chloratom maa antages at virke heptavalent. Om Ilternes Forhold ved høj Temperatur og mod Reduktionsmidler kan erindres, at ved Glødning i Luft give ■ alle Nikkelets Ilter NiO, alle Koboltets Co6O7 og først ved Hvidglødhede CoO, alle Manganets Mn3O4, alle Jernets Fe2O3 og først ved langvarig Hvidglødhede Fe3O4, alle Chromets Cr?O3 selv ved de højeste Temperaturer. Af Brint reduceres ved Glødhede alle Ilter af Nikkel, Kobolt og Jern til Metal, Manganets Ilter kun til MnO, Chromets kun til Cr2O3. Af Kul reduceres de ved høj Temperatur alle til Metal, som næsten altid samtidig forener sig med en større eller mindre Mængde Kulstof. Medens ^tomtallene af de enkelte Led i de fore- gaaende Metalgrupper viste lovbundne og temmelig store Differenser, have de enkelte Led af denne Gruppe tilnær- melsesvis samme Atomtal, idet de kun variere fra 52,3 (Cr) til 59,1 .(Co). Intet af disse Metaller er- flygtigt, og de smelte først ved de højeste Temperaturer. Nikkel, Ni ==58,5, forekommer tildels som saadant, men i ringe Mængde, i Meteorjern og tellurisk Jern, men hyppigst i Forbindelser med Arsenik og Svovl, af hvilke de vigtigste ere det blegt kobberrøde Kobbernikkel (AsNi; i Ungarn, Sachsen, Pyrenæerne) samt nikkelholdig Svovl-, Magnet- og Kobber- kies (Sverrig-Norge, Pennsylvanien). Disse sidste indeholde vel kun nogle faa Proc. Nikkel, men levere dog 4/5 af den europæiske Nikkelproduktion. En i den nyere Tid vigtig Nikkelmalm er Garnierit, [Ni,Mg]SiO3,xH2O (Ny Kaledonien), der i Modsætning til alle andre Nikkelmalme er koboltfri. Nikkel vindes 1. af naturligt forekommende eller konstigt fremstillet Arseniknikkel (Koboltspeise, se S. 299) samt af ovennævnte Svovlmetaller, idet disse Raamaterialer gjentagne Gange afvexlende ristes og nedsmeltes mecl slaggedannende Stoffer (Kiselsyre, Kalk o. 1.) og Kul, og