Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

293 sluttelig ad vaad Vej skilles fra de fremmede Metaller. Ved den egentlige metallurgiske Behandling faaes tilsidst et Pro- dukt (Nikkelsten), som renses yderligere og nu foruden Nikkel, Kobber og ofte Jern væsentlig indeholder Arsenik og Svovl. Af kobberrige, jernfrie Nikkelstene vindes en Legering af Nikkel og Kobber (til Nysølv), idet Stenen ristes, indtil Metallerne ero bievne til Ilter, som da reduceres med Kul — af kobberfattige derimod Nikkel, idet den ristede Sten opløses i Saltsyre og Ind- blandingerne udskilles ad lignende Vej som i den chemiske Ana- lyse. Herved erindres, at Kobber, men ikke Nikkel og Kobolt, fældes af Svovlbrinte i sur Opløsning; at Jerntveilte fældes af kuls. Kalk; at Chlorkalk af neutrale og varme Opløsninger ud- skiller Kobolt som Co2(OH)0 før Nikke], og at dette sidste kan udskilles af Filtratet med Kalkmælk. Det saaledes fældede Nikkeliltehydrat glødes, blandes med Trækul og Melasse e. Ign. til en Dejg, som skæres i Tærninger, og reduceres ved Glødning mellem Trækulpulver i Digler. ■- 2. Af Garnierit vindes paa NyKaledonien ved Nedsmeltning med Kul i Skaktovne et jern- holdigt Raanikkel, som renses i Europa. Rent Nikkel faaes ved Reduktion af rent Nikkelilte eller Chlornikkcl ved Ophedning i Brint. Reduceret ved j/; J lav Temperatur er det noget pyroforisk, ved Glødning der- imod ikke. Egenskaber. Nikkel er næsten sølvhvidt, svagt graa-, t ligt. Vf. er 8.9, og det er tungere smelteligt end Jern. Det er_ magnetisk og i ren Tilstand meget smidigt, stræk - keligt og svejseligt. Det ilter sig ikke selv i fugtig Luft og sønderdeler selv i Glødhede langsomt Vanddamp under Dannelse af olivengrønt, krystallinsk NiO. I Saltsyre og fortyndet Svovlsyre opløses det meget langsomt i Kulden, i fortyndet Salpetersyre derimod let. Nikkel anvendes til Plader, Blik og Traad, til For- nikling ad galvanisk Vej (S. 295n.) og ved Plattering samt til Legeringer. Nysølv er en Legering af Kobber, Nikkel ---------- og Zink i temmelig vexlende Forhold. Belgiske, tyske og nordamerikanske Nikkelmønter indeholde 1 Del Nikkel og 3 Dele Kobber, de schweiziske bestaa af Nikkel alene. Nikkel blev opdaget af C rons t odt 1751, men Chineserne kjendte da forlængst Nysølv (Packfong), og baktriske Mønter fra 2det Aarh. f. Chr. indeholde ’/e Nikkel.