Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Nikkelets Ilter og Svovlforbindelser. Af Nikkel kjendes 3 Ilter: NiO, Ni2O3 og Ni3O4. Nikkelilte, NiO, faaes ved stærk Glødning af Hydratet, Karbonatet eller Nitratet som et grønliggraat Pulver, del- ved Ophedning i Brint (allerede ved 230 °) reduceres til Metal. Nikkeihydroxyd, Ni(0H)2 (Nikkeliltehydrat), faaes som et fyldigt, lysegrønt Bundfald ved at fælde et opløst Nikkelsalt med Kali eller Natron. Det er opløseligt i Am- moniak med blaa Farve. o- . . Nikkelmellemilte, NigCh, fremstilles ved at ophede Chloridet i fugtig Ilt til omtrent 450° og danner' da graa, metalgündsende • Regulæroktaedre. Nikkeltveilte, Ni2O3, er et sort Pulver, som faaes ved ikke for stærk Ophedning af Nitratet eller Karbonatet under Adgang af Luft. Hydroxydet, Ni2(OH)6 (Nikkeltveilte- liydrat), er et sort, fyldigt Bundfald, som dannes ved at behandle Nikkeliltehydrat med Chlornatron. Det opløses, i Modsætning til den analoge Koboltforbindelse, i varm, kul- ‘ sur Ammoniak med blaa Farve og under Kvælstofudvikling: 3Ni2(OH)6 4- 2NH3 = 6Ni(OH)2 + 6H2O + N2. Alle Nikkelets højere Ilter og Hydroxyder give ved \ stærk Glødning NiO og med Saltsyre Nikkelchlorid, ______ \og frit Chlor. Kun til Nikkelilte, NiO, svare Salte. Svovlnikkel, NiS, forekommer sjældent naturligt (hexa- gonalt, S. 331). Ved Fældning af Nikkelsalte med Svovl- ammonium faaes det vandholdige som et sort Bundfald, U/liM <ler * ringe ^ra(i °Piøser si8’ i &u^ Svovlammonium med — sortebrun Farve; det er uopløseligt i ganske svag Saltsyre, men opløseligt i Kongevand. Nikkelsalte > ere i vandholdig Tilstand lysegrønne, i vandfri gule eller AZ/ u, '4 brungule. De normale rødne ^Lakmuspapir. I Opløselighed ligne de Magnium- og Zinksaltene. Opløsninger, som inde- holde frie, stærke Syrer, fældes ikke af Svovlbrinte; men i ganske svagt eddikesure Opløsninger udskiller Svovlbrinte, i neutrale eller alkaliske Svovlammonium et sort Bundfald