Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

296 Nikkelnitrat, Ni(NO3)2,6H2O, faaes ved Opløsning af Metallet i Salpetersyre. Grønt, monoklinisk, isomorfi med Koboltsaltet. Nikkelkarbonat. Basiske Salte af vexlende Sammen- sætning faaes som lysegrønne, fyldige Bundfald ved at fælde opløste Nikkelsalte med Sodaopløsning. Nikkelsilikater. Af disse har kun den S. 292 nævnte Gar- ni er it større Interesse. Den indeholder i Grjennemsnit 6,6Proc. Nikkel. Kobolt. Co = 59,1- Kobolt forekommer i de fleste. Nikkelmineralier und- tagen Silikaterne, ligesom Nikkel i de fleste Koboltmine- ralier. De vigtigste Koboltmalme ere Speiskobolt, CoAs2 (Sachsen), og GI an ciskobolt. AsCoS (Sverrig og Norge), • begge med meget Jern’og Nikke] istedetfor Kobolt. Men desuden findes Kobolt, ligeledes ledsaget af Nikkel og Jern, i talrige andre Forbindelser med Arsenik og Svovl. Kobolt vindes af det som Biprodukt ved Nikkeltilvirk- ningen dannede Kobolttveiltehydrat. I ren Tilstand faaes det ved Glødning af rent Koboltilte eller rent, Koboltchlorure i Brint. Foretages Reduktionen ved lav Temperatur (250°). er det reducerede Metal pyroforisk. Det rene Koboltchlorure faaes lettest ved Glødning af Chloropurpureokoboltchlorid (S. 297). Egenskaber. Kobolt er lividere og mere giindsende end Nikkel og har Vf. 8,6. I fysiske og chemiske Egen- skaber ligner det meget Nikkel, det er ogsaa magnetisk. Men det smelter lettere end Jern, er haardt og sprødt i Kulden, men i Glødhede overordentlig strækkeligt. Kobolt opdagedes 1735 af Brandt. Koboltets Ilt- og Svovlforbindelser. Kobolt danner mindst tre Ilter: UoO, Co2O3 og Co3O4. Koboltforilte, CoO, faaes som et brunligt Pulver ved Glødning af et af de højere Ilter i en Kulsyrestrøm eller ved Hvidglødning i Luften. — Hydroxydet, Co(OH)2. Fældes