Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
299
Koboltsilikater. Smeltende Glas opløser Koboltilte og
farves derved smukt mørkeblaat under Dannelse af Kobolt-
silikater. Derfor anvendes Koboltilte til at farve Glas og
Porcellæn blaat. Ved Sammensmeltning af ristede Kobolt-
malme med Kvartssand og Potaske faaes den saakaldte
Smalte som en glasagtig Masse, hvis farvende Bestand-
defsajadsynligvis er K2O,CoO76SiO2, og som i pulveriseret
Tilstand gaaer i Handelen som et meget bestandigt og
smukt blaat Farvestof, der dog paa Grund af Fremstillings-
inaaden jævnlig er arsenikholdigt. Smalte anvendes til
Vandfarver og til Farvning af Glas og Porcellæn, hvor-
imod det til Blaaning af Vasketøj og til Farvning af Papir
nu er fortrængt af Ultramarin. Ved Dannelsen af Smalte,
som egentlig er en Slagge, afsætte sig de i Malmen til-
stedeværende fremmede Stoffer, især Nikkel og Arsenik,
paa Bunden af Diglerne som en Legering, der under
Navnet „Koboltspeise“ anvendes til Fremstilling af Nikkel.
Jern. Fe = 56.
Jern forekommer ligesaa udbredt i Naturen som Na-
trium og Kalcium og i næstsii ligosaa stoi Mængd© som
dette sidste. Gediegent Jern af tellurisk Oprindelse er dog
sjældent (Grønland o. fl. St.); hyppigere findes det som
Meteorjern, der ved Ædsning med fortyndede Syrer viser
de saakaldte Widmannstätten’ske Figurer. De vigtigste
Jernmalme ere: 1) Jerninellemilte, Fe^C^ (Magno tjern-
sten, især ved Dannemora, Taberg og Gellivaie i fe verig, i
Ural og Algier); 2) Jerntveilte, Fe^Os (Jernglands og
Hæm atit, den første især paa Elba, den sidste ved Bilbao
i Spanien, i Sverig, England, Belgien, Vesttydskland, Nord-
amerika); 3) Jerntveiltehydrater; hertil høre: Gøthit, Fe2O3,
H20; Brun- og Guljernsten med vexlende Vandmængder
i Westfalen, Pyrenæerne, Bøhmen o. m. a. St., Myre-
malm eller Sømalm, som indeholder megen Fosforsyre,
og som endnu stadig dannes paa Bunden at Søei og Kjæi
ved Iltning af kulsurt Jemforilte, opløst i kulsyreholdigt
20*