Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

301 Lag igjen afiltes til Kulilte. Denne sidste er det væsent- lige Reduktionsmiddel, idet den forener sig med Malmens Ilt til Kulsyre, medens Jernet udskilles som en usmeltet Metalsvamp, der, idet den synker ned igjennem Ovnen, forener sig med Kulstof til smelteligt Kulstofjern (Raaj exn, Støbejern). Dette samler sig paa Bunden af Stellet, bedækket af et Lag af smeltet Slagge, som beskytter det mod Ilt- ning af Blæseluften. Slaggen løber stadig ud af en Side- aåbning, medens Raajernet af og til tappes ud forneden. De Luftarter, der strømme ud af Gikten, ere væsentlig Generatorgas (S. 182), altsaa en Blanding af Kulilte og Kvælstof. Tidligere lod man dem brænde i Giktén, men nu (fra 1829; J. B. Neilson) samles de, idet G-ikten be- dækkes med en Slags Hætte, og anvendes dels til at for- varme Blæseluften, hvorved spares betydelig i Brændsel og Udsmeltningen forløber hurtigere, dels til andre For- maal. Raajernet indeholder 2 — 6 Proc. Kulstof, enten, ved lavere Temperatur i Ovnen, i chemisk Forbindelse med Jernet (hvidt Raajern) eller, ved højere Temperatur, for en stor Del udskilt i Form af Grafit (graat Raajern, Støberijern). Desuden indeholderRaajernetMangan, Sili- cium og Fosfor, medens Svovlet for største Delen allerede er fjernet i Højovnen ved kalkrige Tilslag. Det hvide Raa-vPii/ J?"' jern er meget haardt, liar Vf. 7.6. Snip. 1100° og anvendes til Smedejern og Staal. Det graa Raajern har Vf. 7^1, Smp. 1200° og egner sig til Støbning, idet det trækker sig regelmæssig sammen ved Afkøling. - Staal inde-_Vf_21Z^’^. holder 0,6 til 1,8 Proc. Kulstof, som væsentlig er chemisk bundet. Vf. 7,7. Smp. 1400 °. Det kan svejses (S. 206 n.) og, i Modsætning til Smedejern, hærdes ved Ophedning og hurtig Afkøling samt igjen berøves mere eller mindre af Haardheden ved Ophedning og langsom Afkøling („An- løbning“). Det bliver vanskeligere magnetisk end Smede- jern, men bevarer Magnetismen, og desto bedre, jo haardere det er. — Smedejern indeholder kun 0,01 til 0,6 Proc. Kulstof. Dets Vf. er 7.8, dets Smp. 1600°, saa at det