Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

303 Kalk og Magnesia (brændt Dolomit), og der bringes des- uden brændt Kalk i Konvertoren. Under disse Forhold for- brænder som før Silicium og Mangan i Løbet af et Par Minuter, og derpaa Kulstoffet, og først naar dette er næsten bortbrændt, ilter Fosforet sig under en meget betydelig Varmeudvikling og danner fosforsur Kalk (sml. S. 248). Medens det ved Bessemerprocessen væsentlig er Silicium, er det her Fosforet, hvis Forbrændingsvarme betinger Processen. Slaggen indeholder i G-jennemsnit 17 Proc. P2O5, ja ved at sætte Kalken til i to Sæt samler næsten al Fosforsyren sig i den første Slagge, saa at denne kommer til at indeholde 30 Proc. P2O5. Ved Thomasprocessen vindes altsaa ikke blot et saa godt som fosforfrit Jern -eller Staal, men tillige en Slagge, der spiller en stor Rolle som Gødningsmiddel (S. 249). Ved de hidtil nævnte Frem- gangsmaader vindes Smedejern og Staal ved at bortbrænde en passende Mængde af Raajernets Kulstof ved Luftens Ilt. men det samme Resultat kan opnaaes paa flere andre Maader, saaledes 5) ved at sammensmelte Raajern med Smedejernsaffald eller 6) med rene Jernmalme, hvis Ilt da forbrænder Raajernets Kulstof. Endelig kan man fremstille Staal 7) ved at gløde Smedejern i længere Tid nedpakket i Kulpulver i lukkede Kasser af ildfast Ler (Cæment- s ta_al). I den nyere Tid benævnes Smedejern og Staal, som fire dannede af dejagtige Masser (ved Friskning eller Puddling og inechanisk Bearbejdelse) Svejsjern og Svejsstaafy hvor- imod. naar de ere dannede “ved Udstøbrimg af smeltede Masser (efter Bessemer- eller Thomasprocessen) kaldes Flusjern og Flusstaal. Ved Støbestaal forstaaes et ved Omsmeltning i Digler forbedret Staal. Rent Jern fremstilles i det mindre ved Glødning af Jernforchlorid eller Jerntveilte eller oxalsurt Jernforilte i ren Brint. Egenskaber. De almindelige Jernsorters fysiske Egen- skaber ere omtalte ovenfor, .og det rene Jern skiller sig i saa Henseende ikke væsentlig fra kulstoffattigt Smedejern.