Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

kun er det næsten sølvhvidt og endnu blødere end det blødeste Smedejern. Det er meget strækkeligt, men lader sig ikke slaa ud til tynde Blade. Det ved Brint reducerede Jern er, naar det er fremstillet ved lav Temperatur (440 °), men hertil kræves lang Tid. py rof o risk, o: det gløder, naar det bringes i Luften, under Dannelse af Jerntveilte; ogsaa sønderdeler det Vand, vel langsomt ved almindelig Temperatur, men let ved 100°. Det ved Glødhede redu- cerede Jern er derimod aldrig pyroforisk. Sammenhængende Jern ilter sig ikke i tør Luft eller luftfrit Vand; men i tugtig Luft eller almindeligt luftholdigt Vand iltes det let til Jerntveiltehydrat („Rust“, S. 307), og naar denne Virk- ning først er begyndt, fortsættes den let, idet Rusten over- fører Luftens Ilt paa de nærmest liggende .Terndele, hvor- ved det har en særlig Betydning, at Jernet danner flere Ilter. For at beskytte Jern mod Rust kan man ilte det overfladisk til Jernmellemilte, eller give det forskjellige Overtræk af Metal (Zink S. 273, Tin S. 186, Kobber), Grafit eller Fernisser. Under Vand, som indeholder Alkalier eller kulsure Alkalier, ruster Jern ikke. Ved kortvarig Glødning- i Luft overtrækkes Jern med Jernmellemilte, som i tynde Lag vise forskjellige Farver (Staalets Anløbningsfarver); ved længere Glødning dannes „Hammerskæl“ af noget vexlende Sammensætning, de. ydre Lag indeholde mest Jerntveilte, de indre mest Jernforilte. Ved Hvidglødhede brænder Jern i Ilt eller Luft til Jernmellemilte og spruder derved Gnister (S. 89). Ogsaa i Vanddamp iltes Jern ved høj Temperatur til Mellemilte under Udvikling af Brint, men Processen er reciprok (S. 47 n.). Med de fleste Me- talloider forener det sig direkte og hyppig under Ildfæno- mener." Ogsaa danner det Legeringer med flere Metaller, men af disse have kun faa større Vigtighed. Det smukke og holdbare guldgule Deltametal er Messing med nogle faa Proc. Jern. Af Syrer angribes Jern i Reglen let. I for- tyndet Svovlsyre eller Saltsyre opløses det kulstofholdige under Udvikling af Brint (og Kulbrinter) til Ferrosulfat eller Ferrochiorid, dog forbliver gjeme en kulstofholdig Rest