Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Hvidglødhede, saa at Molekulerne her for største Delen
ere P2 og As2. Det er klart, at naar selv Grundstoffer
kunne vise saadanne Forhold, maa det langt lettere ind-
træffe med Forbindelser. Sligt er ogsaa jævnlig iagttaget,
og i det følgende skal fremhæves flere Exempler derpaa.
Jodmolekulernes nysnævnte Forhold ved høj Tempe-
ratur stadfæste fra en ganske ny Side, at ogsaa Grundstof-
molekulerne ere sammensatte, men af ensartede Atomer.
Ogsaa fra en anden Side bekræftes det samme. Flere
Grundstoffer kjendes i forskjellige s. k. allotrope Modi-
fikationer, hvori de have saa forskjellige Egenskaber, at
man paa Forhaand skulde tro at have med ganske for-
skjellige Stoffer at gjøre, saaledes f. Ex. Ilt, Svovl, Selen,
Fosfor, Kulstof. Et saadant Forhold findes nu netop hos
mange chemiske Forbindelser, især mellem Kulstofforbin-
delserne, og beroer her enten paa, at Molekulerne vel have
samme Vægt og Sammensætning, men at de Grundstof-
atomer, hvoraf de bestaa, ere forskjelligt ordnede (Iso-
me ri), eller paa, at den procentiske Sammensætning vel
er den samme, men at den ene Forbindelses Molekule er
et Multiplum-af den andens (P o ly mer i). Det er da na-
turligt at antage, at det er en af de samme Grunde, der
bestemme Grundstoffernes Allotropi, at denne altsaa beroer
enten paa en forskjellig Ordning eller paa et forskjelligt
Antal af Atomerne i Molekulet. Men begge Dele forud-
sætter, at Molekulet indeholder flere Atomer. Hvad Ilten
angaaer, viser Damptætheden, som for almindelig Ilt er
16, men for den anden Modifikation (Ozon) 24, at den
førstes Molekule er 32 = O2? men den sidstes 48 = O3;
tilmed er Overgangen fra den ene Modifikation til den
anden ledsaget af et bestemt Varmefænomen: vi have
saaledes alle Kjendetegn paa ægte chemiske Forbindelser.
De øvrige Grundstoffers allotrope Former kjendes vel ikke
med forskjellig Damptæthed, men da Overgangen fra den
ene til den anden er ledsaget af et bestemt Varmefænomen,
kunne vi sikkert antage, at Allotropien har en analog
Grund.