Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
337 Næst efter Sølv er Kobber det Metal, som leder Varme og Elektricitet bedst. I tør Luft holder det sig, men i al- mindelig Luft overtrækkes det med. et grønt Lag af an- hydrobasisk Karbonat, Er (S. 344). Ved Ophedning i Luft løber det an med Regnbuefarver og ilter sig derpaa først til „Kobberhammerslag“ af noget vexiende Sammensætning (de ydre Lag indeholde mest Kobbertveilte, de indre væ- sentlig Kobberforilte), ved fortsat Iltning til sort Kobbert veilte. I rent, luftfrit Vand holder det sig, men ved Tilstedeværelse af Luft og Syrer eller Ammoniak opløser det sig. Af Havvand angribes det overfladisk under Dannelse af basisk Kobbertvechlorid. Det sønderdeler ikke Vanddamp ved nogen Temperatur. I koncentreret Saltsyre opløses fint- delt Kobber i ringe Grad under Brintudvikling som Kobber- forchlorid; i koncentreret Jodbrinte let paa analog Maade. Varm fortyndet Svovlsyre paavirker ikke Kobber (naar Luften ikke har Adgang), men med varm og stærk Svovl- syre dannes let Kobbervitriol og Svovlsyrling (S. 126). Fortyndet Salpetersyre opløser let Kobber under Varme- udvikling og Dannelse af Kupridnitrat og Kvælstoftveilte (S. 143), Konge vand ligeledes under Dannelse af Kuprid- Chlorid. Med de elektronegative Grundstoffer forener Kobber sig let, især med Svovl. Kobberets Forbindelser ere giftige. Kobber anvendes især til Smedearbejde, Mønter og Traad. Da det under Luftens Adgang opløses selv af svage Syrer som Eddikesyre, bør Kogekar af Kobber være godt fortinnede (S. 196). Til Støbning egner Kobber sig ikke. Af dets Legeringer ere flere allerede nævnte, saaledes Aluminiumbronze (S. 281) og Nysølv (S. 293); men endnu vigtigere ere dets Legeringer med Zink (Mes- sing, Tombak o. fl.) og med Tin (Bronze). Almindeligt Messing indeholder omtr. 30 Proc. Zink og er kun smi- digt i Kulden; det saakaldte Yellow Metal indeholder 40 Proc. Zink og er ogsaa smidigt i Heden; Tombak og flere guldlignende Legeringer indeholde højst 18 Proc. Zink. Af Bronzerne mærkes: Kanonmetal med 10 Proc. Tin;