Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
gaaer i Slaggen som letsmeltelige .Jernsilikater, medens
det nederste Lag, „Kobberstenen“, indeholder næsten alt
Kobberet, tildels i Forbindelse med Svovl, og betydelig
mindre .Tern end Malmen. Kobberstenen underkastes paa
ny, og er den meget uren, gjentägne Gange de samme
Operationer, og tilsidst ophedes Produktet (Sortkobber) under
Luftens Adgang, hvorved de endnu tilstedeværende frem-
mede Stoffer iltes, men Kobberet selv tillige let kommer
til at indeholde Kobberforilte, som gjør det skørt. For at
reducere dette rører man om i det smeltede Metal med
en Birkestang („Poling“; af pole, en Stang), hvorpaa Kobberet
støbes i Former af Støbejern. De metallurgiske Operationer
udføres efter Omstændighederne i Flamme- eller Skaktovne
af meget forskjellig Form, dog saaledes at Malmenes Rist-
ning mest skeer i Skaktovne, idet Svovlsyrlingen anvendes
til Svovlsyre, Raffineringen af Sortkobberet derimod mest
i Flammeovne.
Fattige Malme behandles paa den vaadeVej, idet de iltede
udtrækkes med Saltsyre, medens de svovlede ved Forvitring
eller Ristning give Kobbersulfat, som udtrækkes med Vand.
Den i Svovlsyrefabrikerne anvendte Svovlkies indeholder
hyppig Kobber; efter Bortbrænding af Svovlet ristes Resten
med Kogsalt, hvorved dannes Kobbertvechlorid, som opløses
i Vand. Af alle disse Opløsninger ligesom af Vandet i
Kobbergruberne, som hyppig indeholder Kobbervitriol, ud-
skilles Kobberet ved metallisk Jern („Cæmentkobber“).
Kobberproduktionen kan anslaaes til 50000 Tons aarlig.
Rent Kobber fremstilles lettest ved galvanisk Ud-
fældning eller ved Reduktion af Kobbertveilte i Brint.
Egenskaber. Kobber skiller sig fra alle andre Metaller
ved sin røde Farve. I sammenhængende Stykker har det
en stærk Glands; i meget tynde Blade (uægte Bladguld)
er det gjennemsigtigt med blaalig Farve. Det krystalliserer
regulært og er meget stærkt, smidigt og strækkeligt. Vf.
8,9. Smp. omtr. 1100°. Det smeltede lyser med grønt
Lys og /indsuger reducerende Luftarter (Brint, Kulilte, Kul-
brinter^ som det ved Størkningen afgiver under Sprøjtning.