Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
336 gaaer i Slaggen som letsmeltelige .Jernsilikater, medens det nederste Lag, „Kobberstenen“, indeholder næsten alt Kobberet, tildels i Forbindelse med Svovl, og betydelig mindre .Tern end Malmen. Kobberstenen underkastes paa ny, og er den meget uren, gjentägne Gange de samme Operationer, og tilsidst ophedes Produktet (Sortkobber) under Luftens Adgang, hvorved de endnu tilstedeværende frem- mede Stoffer iltes, men Kobberet selv tillige let kommer til at indeholde Kobberforilte, som gjør det skørt. For at reducere dette rører man om i det smeltede Metal med en Birkestang („Poling“; af pole, en Stang), hvorpaa Kobberet støbes i Former af Støbejern. De metallurgiske Operationer udføres efter Omstændighederne i Flamme- eller Skaktovne af meget forskjellig Form, dog saaledes at Malmenes Rist- ning mest skeer i Skaktovne, idet Svovlsyrlingen anvendes til Svovlsyre, Raffineringen af Sortkobberet derimod mest i Flammeovne. Fattige Malme behandles paa den vaadeVej, idet de iltede udtrækkes med Saltsyre, medens de svovlede ved Forvitring eller Ristning give Kobbersulfat, som udtrækkes med Vand. Den i Svovlsyrefabrikerne anvendte Svovlkies indeholder hyppig Kobber; efter Bortbrænding af Svovlet ristes Resten med Kogsalt, hvorved dannes Kobbertvechlorid, som opløses i Vand. Af alle disse Opløsninger ligesom af Vandet i Kobbergruberne, som hyppig indeholder Kobbervitriol, ud- skilles Kobberet ved metallisk Jern („Cæmentkobber“). Kobberproduktionen kan anslaaes til 50000 Tons aarlig. Rent Kobber fremstilles lettest ved galvanisk Ud- fældning eller ved Reduktion af Kobbertveilte i Brint. Egenskaber. Kobber skiller sig fra alle andre Metaller ved sin røde Farve. I sammenhængende Stykker har det en stærk Glands; i meget tynde Blade (uægte Bladguld) er det gjennemsigtigt med blaalig Farve. Det krystalliserer regulært og er meget stærkt, smidigt og strækkeligt. Vf. 8,9. Smp. omtr. 1100°. Det smeltede lyser med grønt Lys og /indsuger reducerende Luftarter (Brint, Kulilte, Kul- brinter^ som det ved Størkningen afgiver under Sprøjtning.