Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

335 Kuprooxyd, Cu2O, meget let til CuO + Cu, og dette fore- gaaer netop i Berøring med de fleste Iltsyrer, saa at vi kunne sige, at næsten alle Kuprosalte af Iltsyrer sønder- deles ganske analogt med de nævnte Merkuroforbindelser. Ejendommeligt for denne Metalgruppe er ogsaa, at Hydr- oxyderne fattes (Ag, Hg) eller dog paafaldende let gaa over til Anhydrid (Cu). Kobber. Cu -= 63,3. Kobber forekommer i Modsætning til alle foregaaende Metaller ret jævnlig gecliegent, især i stor Mængde ved Øvresøen i Nordamerika og, blandet med Kvartssand, som Kobbersand i Chile. Den vigtigste Kobbermalm er Kobber- kies, CuFeS2. Ogsaa Kobberglands, Cu2JS, og især flere Dobbeltsulfider deraf, navnlig broget Kobbermalm, 3Cu2S7Fe2S3, er© hyppige. Disse Malme findes især i Sverig- Norge, Ural, Kaukasus, Altai, Cornwall, Amerika. Af mindre Betydning ere de iltede Malme: Kobberforilte, Cu^O (rød Kobber malm; især i Sydaustralien), de basiske Karbonater Malachit (Ural) og Kobberlasur (Syd- australien), samt basisk Kobberchlorid (A takam it, Chile). Desuden forekommer Kobber som Kobbertveilte, CuO, Kobber- tvesulfid, CuS, kiselsurt Kobbertveilte o. m. a. Kobbertve- iltesalte. Spor af Kobber findes i mange Mineralvande og i flere Plante- og Dyrestoffer. Kobber vindes fortrinsvis af sine svovlede Malme. De iltede reducerer man kun undtagelsesvis ved Nedsmeltning med Kul, sædvanlig blandes de med de svovlede. Disse inde- holde i Almindelighed meget Jern, og Kobberets Udvinding, som er en temmelig indviklet Proces, beroer væsentlig paa, at Kobber lettere forener sig med Svovl end med Ilt, medens Jern og de fleste andre Metaller lettere forene sig med Ilt end med Svovl, især ved Nærværelse af Kiselsyre. Derfor ristes Malmene, hvorved en Del af Svovlet brænder bort og især Jernet iltes. Dernæst smeltes de med kisel- syrerige Tilslag og Kul, hvorved største Delen af Jernet