Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
339 iltelige Stoffer (Brint, Kulstof og Kulstofforbindelser), hvorfor det anvendes til Elementæranalyse af organiske Stoffer. Kobbertveiltehydrat, Cu(OH)2 (Kupridhydroxyd), faaes som et blaat Bundfald 1. ved at fælde et opløst Kobbertveiltesalt med Kali eller Natron i ringe Overskud, eller 2. bedre, og især fuldstændig alkalifrit, ved at sætte Ammoniak i Over- skud til en Kobbervitriolopløsning, hvorved det først frem- bragte grønne Bundfald (anhydrobasisk Sulfat) opløses med mørkeblaa Farve, fælde denne Opløsning med Overskud af Natron og udvaske med lunkent Vand. Det efter (1) fremstillede bliver ved Kogning med Vædsken sortebrunt under Tab af Vand. Kobbertveiltehydrat er opløseligt i Ammoniak til en smuktt mørkeblaa Vædske, der opløser Cellestof (Papir, Bomuld, Linned). „Bremerblaat“, „Kalk- blaat“ o. fl. a. Farver bestaa væsentlig af Kobbertveilte- hydrat, som oftest dog blandet med andre Stoffer. Kobberets Svovlforbindelser. Kobberforsulfid, Cu2S (Kuprosulfid, Kobbersulfure), findes naturligt som Kobber gi and s (S. 335) i blygraa, rhombiske Prismer og dannes ved Forbrænding af opvarmet Kobber i Svovldamp. Selv ved Sammenrivning af 2 At. reduceret Kobber med 1 At, Svovlmælk forene de sig under Ildfænomen. Ved Sammensmeltning af Svovl og Kobber kan Forbindelsen faaes i Regulæroktaedre; den er altsaa dimorf (sml. S. 361 ø.). Den dannes ogsaa ved Glødning af Kobberets Ilter eller Sulfater med Svov] i en Brintstrøm. Kobbertvesulfid, CuS (Kupridsulfid, Kobbersulfid), fore- kommer sjældnere i Naturen som Kobberindigo og er i Reglen ikke krystallinsk. Det kan ikke dannes ved Sam- mensmeltning at Bestanddelene, men faaes som et sorte- brunt Bundfald ved Fældning af Kobbertveiltesalte med Svovlbrinte. Bundfaldet ilter sig let i Luften, afgiver ’/4 af sit Svovl til Svovlnatrium, men opløses ellers ikke heri, men i ringe Grad i Svovlammonium; det opløser sig let i vann, fortyndet Salpetersyre til Kupridnitrat, men ikke i en Blanding af 1 Del Svovlsyre og 5 Dele Vand (Forskje] fra Svovl-