Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

361 Chlor-, Brom- og Jodsølv ligesom Kuprochlorid, -Bromid og -Jodid regulært. Svovlsølv og Kuprosulfid ere isodimorfe; de kunne krystallisere baade regulært og i samme rhombiske Form. Blandinger af dem findes ogsaa naturligt i begge Former. Om Sølvets Isomorfier med Natrium se især S. 239 n. og 240. Sml. ogsaa Sølvalun (S. 351 n.) og Sølvnitrat (S. 352). Guld. Au = 197,1. Guld forekommer næsten udelukkende gediegent. i Reglen legeret med Sølv, sjældent med Kvægsølv, endnu sjældnere med Palladium og Rhodium, undertiden i For- bindelse med Tellur (Ungarn). Ikke ganske sjældent findes det i Krystaller, men dog hyppigere i Korn, Blade, traadede Aggregater eller i Klumper. Det forekommer enten som Bjergguld, indsprængt i Stenen, især i Kvarts, eller i Vaskebjerge eller Flodsand. For Tiden vindes det meste Guld i Nordamerika, Australien og Ural, ilien i ældre Tid have flere europæiske Lande leveret store Mængder af Gnid. Vaskebjergene i de nordamerikanske Veststater indeholde gennemsnitlig % Dollar paa 1 Kubikmeter, Guldsandet i Ural 5 Dele Guld paa 1 Million Dele Sand. Guldet vindes næsten alene ved Vaskning (Slemning), der især i de nordamerikanske Veststater, hvor selve Vaske- bjergene bearbejdes med vældige Vandstraaler, antager stor- artede Forhold. Dog faaes Guldet ved Vaskning alene altid blandet med Sand o. 1. og udtrækkes derfor sædvanlig af Blandingen med Kvægsølv. Guldamalgamet skilles fra Overskud af Kvægsølv ved Presning i Lædersække og be- fries fra Kvægsølvet ved Destillation. Da alt det saaledes vundne Guld er sølvholdigt, maa det skilles fra Sølvet. Dette udføres - 1. ved „Kvarta- tion“ (som nu dog sjældnere anvendes), idet man sam- mensmelter det sølvholdige Guld med l3/4 til 2 Dele Sølv og derpaa opløser Sølvet i chlorfri Salpetersyre, hvorved Guldet bliver tilbage. Af Sølvnitratet udskilles Sølvet med 24