Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
Syre eller Base. Opløsningen deraf farver sædvanlig
heller ikke hverken rødfarvet Lakmus blaat eller blaat
Lakmus rødt. Vi kalde da en Forbindelse, som er
dannet af
1 Mol. af en n-basisk Syre + n Æqvivalenter Base — n Mol.
Vand et normalt Salt;
2 Mol. af en n-basisk Syre + (n - m) Æqv. Base - (n - m)
Mol. Vand et surt Salt;
3 Mol. af en n-valent Base + n Æqv. Syre - n Mol. Vand
et normalt Salt;
4 MoL af en n-valent Base + (n — m) Æqv. Base — (n — m)
Mol. Vand et basisk Salt.
Disse Definitioner gjælde baade for Brint- og Iltsyrer
og baade for almindelige og for Anhydrosyrer og -Baser.
Endnu skal med Hensyn til Syrer, Baser og Anhydrider
blot tilføjes, at der til de iltholdige Forbindelser af disse
Grupper svarer parallele svovlholdige (Sulfosyrer, Sulfo-
baser, Sulfoanhydrider), om hvilke alt det sagte i lige
Maade gjælder, kun at Ilt erstattes med Svovl, Hydroxyl
med Sulfhydryl (SH), Hydroxyd med Sulfhydrat og Vand
med Svovlbrinte.
En fuldt konseqvent Nomenklatur savnes i Che-
mien. Her skal gives nogle Antydninger af de alminde-
ligst brugte Betegnelser. Brintsyrer betegnes ligefrem
Fluorbrinte, Chlorbrinte, Svovlbrinte osv.; deres Salte
kaldes Fluorider, Chlorider, Sulfider osv. Iltsyrernes
Nomenklatur er mere indviklet, idet samme Grundstof ofte
danner flere Iltsyrer. Den mindst iltholdige kaldes da
Un der syrling og de følgende efter den stigende Ilt
mængde: Syrling, Syre, Oversyre. F. Ex.
HC10 HC102
Chlorundersyrling Chlorsyrling
Saltene f. Ex.
KC10 KC1O2
kaldes da
Kalium-Hypochlorit -Chlorit
HCIO3 HC1O4
Chlorsyre Chloroversyre
KCIO3 KC104
-Chlorat -Hyperchlorat
eller -Perchlorat.