Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

34 Er, ligeledes i en flerbasisk Syre, vel al basisk Brint ombyttet med Metal, men en Del af den med et, en anden Del med et andet Metal, fremkomme Dobbeltsalte f. Ex. irnan ™ ™ .O.SO2.OK KO.SO2.ONa; Mgø.so2.OK Er i polyvalente Baser kun en Del af Hydroxylbrinten ombyttet med Syreradikal, fremkomme Forbindelser, som samtidig ere Base og Salt (basiske Salte) f. Ex. HO.Pb.O.NO2; HOCuO00; ^'o'so *>• Er, ligeledes i polyvalente Baser, vel al Hydroxylbrint ombyttet med »Syreradikal, men en Del af den med et, en anden Del med et andet Syreradikal, saa fremkommer en egen Art Dobbeltsalte f. Ex. q’ der dog ere meget sjældnere end de førstnævnte. Men saa konseqvente og rigtige disse Definitioner end ere, saa sees det let, at de ikke slaa til helt igjennem. Saltene af Brintsyrerne kunne ikke opfattes som Baser, hvis Brint er ombyttet med Syreradikal. Synspunktet er derfor ikke omfattende nok. Derimod indbefattes alle Salte i Definitionen, naar vi opfatte dem som Dobbelt- anhydrider af Syrer og Baser. De kunne nemlig alle tænkes opstaaede og dannes i Virkeligheden ofte ved, at Metallet i Basen bytter Plads med Syrens basiske Brint, saa at denne i Forbindelse med Basens Hydroxyl udskilles i Form af Vand. Vi kalde da den Mængde af en Syre, som indeholder ét basisk Brintatom, 1 Æqvivalent Syre og den Mængde af en Base, som indeholde én Hydroxyl- gruppe, 1 Æqvivalent Base. Disse Vægtmængder af en Syre og en Base neutralisere hinandens chemiske Mod- sætninger, og det dannede Salt har hverken Charakter af *) Ogsaa normale Salte af Anhydrobaser f. Ex. det til BiO.OH svarende Nitrat BiO.O.NO2 kaldes sædvanlig basiske Salte, men det sees let, at de ere af en ganske anden Art end de ovennævnte og burde kaldes anhydrobasiske Salte.