Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
37 Svovlsyre altsaa som SO3jH2O (.Svovlsyrehydrat), Kalcium- hydroxyd som CaO,H2O (Kalkhydrat). Naar saadanne to Forbindelser forenede sig til et Salt, antog man da, at Vandet blot udskiltes, og betragtede Saltet som en For- bindelse af de to Anhydrider, altsaa som SO3?CaO, der i Overensstemmelse hermed kaldtes svovlsur Kalk. Denne Anskuelse, i Følge hvilken Saltene ogsaa vare Dobbelt- anhydrider af Syrer og Baser, maatte dog medføre, at Brintsyrerne betragtedes som noget ganske forskjelligt fra Iltsyrerne, og er derfor forladt, men den tilsvarende Nomen- klatur benyttes endnu hyppig og skal ogsaa i den specielle Del nævnes ved Siden af den nu almindelige, bl. a. tillige, fordi den ret tydelig betegner Forskjellen mellem saadanne Forbindelser, hvori samme Metal optræder med forskjellig Valens: Jernforiltesalte (svovlsurt Jemforilte osv) ere saa- danne Jernsalte, hvori Jernet har samme Gyldighed som i n Jemforilte, FeO; Jerntveiltesalte (svovlsurt Jerntveilte osv.) saadanne, hvori Jernet har samme Valens som i Jerntve- VI ilte (Fe2)O3. tf ______ III. Den chemiske Forbindelses Dannelse og Sønderdeling, Den chemiske Forbindelse dannes ved den chemiske Proces o: en Omsætning mellem forskjelligartede Molekuler, hvorved disses Atomer lejre sig paa en anden Maade, eller sjældnere en Omlejring af Atomerne indenfor samme Mole- kule (sml. S. 18). Dannelse og Sønderdeling kunne derfor ikke skarpt sondres, thi ét Molekules Dannelse er altid ledsaget af et andets Sønderdeling. Da det er selve Mole- kulerne, altsaa de mindste Smaadele af Legemerne, der ved den chemiske Proces komme i Vexelvirkning, saa frem skyndes og lettes Omsætningen ved, at Stofferne have saa mange Berøringspunkter som mulig. Derfor anvendes sædvanlig det ene eller alle Stofferne i flydende eller luft-