Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Svovlsyre altsaa som SO3jH2O (.Svovlsyrehydrat), Kalcium-
hydroxyd som CaO,H2O (Kalkhydrat). Naar saadanne to
Forbindelser forenede sig til et Salt, antog man da, at
Vandet blot udskiltes, og betragtede Saltet som en For-
bindelse af de to Anhydrider, altsaa som SO3?CaO, der i
Overensstemmelse hermed kaldtes svovlsur Kalk. Denne
Anskuelse, i Følge hvilken Saltene ogsaa vare Dobbelt-
anhydrider af Syrer og Baser, maatte dog medføre, at
Brintsyrerne betragtedes som noget ganske forskjelligt fra
Iltsyrerne, og er derfor forladt, men den tilsvarende Nomen-
klatur benyttes endnu hyppig og skal ogsaa i den specielle
Del nævnes ved Siden af den nu almindelige, bl. a. tillige,
fordi den ret tydelig betegner Forskjellen mellem saadanne
Forbindelser, hvori samme Metal optræder med forskjellig
Valens: Jernforiltesalte (svovlsurt Jemforilte osv) ere saa-
danne Jernsalte, hvori Jernet har samme Gyldighed som i
n
Jemforilte, FeO; Jerntveiltesalte (svovlsurt Jerntveilte osv.)
saadanne, hvori Jernet har samme Valens som i Jerntve-
VI
ilte (Fe2)O3. tf
______
III. Den chemiske Forbindelses Dannelse og Sønderdeling,
Den chemiske Forbindelse dannes ved den chemiske
Proces o: en Omsætning mellem forskjelligartede Molekuler,
hvorved disses Atomer lejre sig paa en anden Maade, eller
sjældnere en Omlejring af Atomerne indenfor samme Mole-
kule (sml. S. 18). Dannelse og Sønderdeling kunne derfor
ikke skarpt sondres, thi ét Molekules Dannelse er altid
ledsaget af et andets Sønderdeling. Da det er selve Mole-
kulerne, altsaa de mindste Smaadele af Legemerne, der
ved den chemiske Proces komme i Vexelvirkning, saa
frem skyndes og lettes Omsætningen ved, at Stofferne have
saa mange Berøringspunkter som mulig. Derfor anvendes
sædvanlig det ene eller alle Stofferne i flydende eller luft-