Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
formig Tilstand, hvori en homogen Blanding er mulig, og
den flydende Tilstand kan da enten fremkaldes ved de
faste Legemers Smeltning eller ved de faste eller luftformige
Legemers Opløsning (i Almindelighed i Vand). Allerede
heraf følger, at en højere Temperatur, hvorved Legemerne
smelte eller fordampe, kan lette Omsætningen. Men selv
om to Forbindelser eller Grundstoffer begge ere i flydende
eller luftformig Tilstand, behøves ofte en ydre Indvirkning
til at indlede Processen. Thi Molekulerne maa altid tænkes
i Besiddelse af en vis Modstandsevne mod Foiandringer,
en vis Ligevægtstilstand, som kan være meget lidt stabil,
men som dog ikke rokkes uden et ydre Anstød. Kun
saaledes kan man forstaa, at Forbindelser, hvis Bestand-
dele meget let kunde omsætte sig til langt bestandigere
Forbindelser, dog kunne bestaa, ja at selv luftformige
Stoffer, som have saa stor Tilbøjelighed til at forene sig
som Ilt og Brint, Chlor og Brint, dog kunne blandes uden
Forandring. Dette ydre Anstød fremkaldes hyppigst ved
lokal Opvarmning. Molekulerne maa nemlig altid tænkes
i Bevægelse, og Molekulernes Bevægelsesenergi er netop
det, vi kalde Varme. Forøges Temperaturen, saa stiger
Molekulernes Bevægelsesenergi, de støde hyppigere sam-
men, og deres oprindelige Ligevægtstilstand rokkes tilsidst.
Er herved Omsætningen imellem dem først begyndt, saa
fortsættes den ved den ved den chemiske Proces udviklede
Varme. Lys og Elektricitet kunne ofte erstatte Varmen;
ved meget ubestandige Forbindelser er endog en simpel
mechanisk Virkning som Stød eller Slag nok til at indlede
den chemiske Omsætning. Ofte paavirke Stofferne slet
ikke eller kun i ringe Grad hinanden i fri Tilstand (som
Molekuler), men kun i det Øjeblik det ene eller det andet
udskilles af en Forbindelse (in statu nascendi), altsaa rime-
ligvis i en Overgangstilstand mellem Molekuler og Atomer.
Det er især Ilt, Brint og Chlor, hvis intensivere Virkning
i Udskillelsesøjeblikket hyppig er meget paafaldende. Under-
tiden lettes Omsætningen betydeligt ved den blotte Til-
stedeværelse af et Stof, der ikke selv synes at deltage i