Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

39 Processen. Saadanne Kontakt virkninger fremkaldes især af porøse Legemer (Platinsvamp, visse Arter af Kul) og bero her ofte paa, at disse Legemer paa Grund af deres store Overflade fortætte eller endog fordraabe Luft- arter. I andre Tilfælde bero Kontaktvirkningerne sikkert paa en forbigaaende Dannelse af en ubestandig Forbindelse. Men om end Varme, Lys og andre Forhold saaledes kunne give Stødet til den chemiske Proces, saa fremkaldes den og bestemmes dens Retning dog væsentlig ved Affi- niteten eller den ejendommelige Tilbøjelighed, Atomer og Atomgrupper have til at forene sig. Om dennes Grund- væsen have vi næppe en Gang usikre Formodninger, men det synes vist, at den er en Form af Energi, som i visse Maader minder om Varmen. Det særlig ejendommelige for Varmen er, at den, ved altid at strømme fra det varmere Legeme til det koldere, bestandig tilstræber en Udjævning af Temperaturforskelle, og ganske paa samme Maade kan det siges, at Affiniteten altid tilstræber at ud- jævne chemiske Modsætninger og, ved saa vidt mulig at bringe de modsatte (elektropositive og elektronegative) Be- standdele af Molekulerne i Ligevægt under de forliaanden- værende Forhold, at fremkalde den Tilstand, man kalder Neutralitet. Affinitetens Virkninger reguleres ved; at Molekulerne have en ret betydelig Modstandsevne mod dybere gaaende Sønderdelinger, som er nærmere begrundet i, at Grundstofatomerne vise en vis Utilbøjelighed til at skifte Valens. Heraf bliver Følgen, at Omsætningen i Reglen begrændses til, at en eller flere Bestanddele at det ene Molekule bytte Plads med en eller flere tilsvarende og æqvivalente Bestanddele af det andet, saa at Forbindelserne før og efter Processen vise en analog Sammensætning, og Processen kan udtrykkes ved en symmetrisk Ligning. Saadanne Processer kaldes Dobbeltdekom- positioner, og at de ere saa overvejende hyppige, ligger i, at her sædvanlig dobbelte Affiniteter ere virksomme. Naar et Molekule AB omsætter sig med et andet A'B', saaledes at der dannes to nye Molekuler A B‘ og A1 B,