Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

61 I det tetragonale og det hexagonale System stilles den ulige Axe lodret og kaldes Hovedaxe; i det monokliniske en af de to skæve; i de øvrige er Valget af Hovedaxe ganske vil- kaarlig. De Kanter i Grundformen, der støde sammen i Hoved- axens Ender, kaldes Polkanter, de, der ligge i samme Plan som Biaxerne, Midterkanter. Optræder en Form med alle sine Flader, kaldes den holo- e dr i sk. Naar derimod symmetrisk hver anden Flade forsvinder, medens de andre udvikle sig, kal- des Formen hemiedrisk. Saa- ledes opstaaer det regulære Tetra- eder af det regulære Oktaeder. Lader man de 4 Flader, som her udviklede sig, forsvinde, og de andre udvikle sig, faaes et Tetra- eder, der kun ved Stillingen er forskjellig fra det første. Fore- komme de begge ligelig udviklede, danne de igjen et Oktaeder. Især i det regulære og det hexagonale System spille hemiedriske Former en stor Rolle. Da det rhombiske System danner en Overgangsform mellem de 5 første Systemer, idet det stemmer med det regulære og tetragonale System deri, at alle 3 Axer staa vinkelret paa hin- anden, med det mono- og trikliniske deri, at alle 3 Axer ere uligestore, vil det særlig egne sig til at vise, hvorledes andre Former afledes af Grundformen. Kaldes da i det rhombiske System de tre Halvaxer, som jo ere uligestore og staa vinkelret paa hinanden, a, b og c, saa er Grundformen (den rhombiske Pyra- mide) bestemt ved, at hver af dens otte Flader skærer a-Axen i en Afstand a, b-Axen i en Afstand b og c-Axen i en Afstand c fra Midtpunktet. Enhver an- den Form, som afledes af Grundformen, vil nu ligeledes være bestemt ved, at enhver af dens sammenhørende Flader af de 3 Axer eller deres Forlængelser afskærer Stykker (Parametre), der staa i et simpelt rationelt Forhold til Halvaxerne a, b og c, f. Ex. 3, 2, 1, 2/s, Va osv. mellem Grændserne oo og 0. Er Grundformens Axeforhold givet, vil enhver anden Form, som afledes deraf, være bestemt ved Angivelse af de Koefficienter,