Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
Overordentlig mange Stoffer, især Salte, udkrystallisere af deres Opløsninger i Forbindelse med en bestemt Mængde Vand (Krystalvand), som hyppig er afhængig af Tem- peraturen (større ved lavere, mindre ved højere Tempera- tur), og som har en mærkelig Indflydelse paa Krystal- formen. Saaledes krystalliserer Mangansulfat ved lavere Temperatur med 7H2O, er da monoklinisk og isomorft med Jernvitriol; ved almindelig Temperatur derimod med 5H2O, er da triklinisk og isomorft med Kobbervitriol. Hvorledes Krystalvandet theoretisk skal tænkes bundet, er man ikke paa det rene med (sml. S. 26); men det optages under Varmeudvikling, og de krystal vandholdige Forbindelser dis- socieres efter samme Love som andre chemiske Forbindel- ser. Opvarmes de i Vacuum til en bestemt Temperatur, afgive de Vanddamp, indtil denne har naaet en bestemt »Spænding, og da ikke mere; fjernes Vanddampen, begynder Udviklingen paa ny, indtil samme Spænding er naaet. Ledes Vanddamp ved samme Temperatur til den delvis dissocierede Forbindelse, optages den, indtil dens Spænding er sunken til samme Størrelse som før. Er Saltets Dis- sociationsspænding ved almindelig Temperatur større end den i Luften indeholdte Vanddamps, saa forvitrer Saltet. Omvendt tiltrække flere letopløselige Salte Fugtighed af Luften og flyde hen. FasteStoffer smelte ved Opvarmning. For de Stoffer, der smelte uforandret (thi mange chemiske Forbindelser sønderdeles, før de smelte), er Smeltepunktet altid det samme og et vigtigt Kjendetegn paa Stoffets Renhed, idet selv meget smaa Indblandinger kunne bringe Smeltepunktet til at synke betydeligt. Ved Smeltningen forøges Mole- kulernes Bevægelsesenergi, og derfor forbruges altid Varme, hvad der sees af, at Temperaturen, skjønt der stadig til- føres Varme, ikke stiger, saalænge Smeltningen varer; men hvilke Virksomheder her nærmere gaa for sig, er ubekjendt; kun saa meget er klart, at de maa være af en temmelig indviklet Natur, idet nogle Stoffer som Is, Vismut, Jern, Kobber trække sig sammen ved Smeltning, saa at det flydende Stofs Vægtfylde ved Smeltepunktet er større