Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

85 Fe-jO^ + 4H2 (sml. S. 47). — 3. Af Baser ved Indvirkning af Metaller, hvis Hydroxy der ere opløselige i Basen: Zn + 2H.0.K — H2 + Zn.O2.K2j AI2 + 6H.0.K- == 3H2 + Al2.Og.Kg. I døt store fremstilles Brint ved Glødning af Kalkhydrat med Kul: 2Ca(OH)2 + G = 2CaO + C02 + 2H2. Kulsyren lader man alsorberes af Kalkhydrat; Brinten bringes i Handelen, sammen- trykket under 10 Atmosfærers Tryk i Jerncylindre. — 4. Kul- brinter sønderdeles jævnlig ved høj Temperatur til Kulstofog Brint. Derfor er Hovedbestanddel en af Belysningsgas fri Brint. Fysiske Fgenskaber. Brint er en farveløs Luftart uden Lugt og Smag. Dens kritiske Temperatur ligger lavere end alle andre Luftarters, men man har dog kunnet for- tætte den til en farveløs Vædske (S. 73). Den er af alle Luftarter den mindst vægtfyldige, nemlig 14,47 Gange mindre vægtfyldig end Luften (s. S. 16). Man kan derfor hælde den opad fra et Glas i et andet og benytte den til Fyldning af Luftballoner. Af samme Grund diffunderer den overordentlig let gjennem porøse Vægge, f. Ex. gjennem porøse Lercylindre, saaledes som de benyttes til de gal- vaniske Elementer, eller gjennem glødende Jern- eller Platinrør. Molekulernes Hastighed i Luftarter (Diffusions- hastigliedcn) forholder sig nemlig omvendt som Qvadrat- roden af Luftartens Vægtfylde (Graham’s Lov). Da Iltens Vf. er 16 Gange Brintens, er Brintmolekulernes Hastighed følgelig 4 Gange saa stor som Iltmolekulernes. Brintmolekulernes store Hastighed er ogsaa Grunden til. at den leder Varmen bedre end alle andre Luftarter. 1 Liter Brint vejer ved 0° og 760 Mm. 0,08936 Gram. I Vand er den meget lidt opløselig. 1 Liter Vand indsuger kun 19 Kom. Brint. Chemiske Egenskaber. Brint nærer ikke Forbrændingen, men er selv brændbar. Fører man et lille brændende Lys paa en Jerntraad fra neden op i et omvendt Glas med Brint, vil Lyset slukkes, men Brinten tændes og brænde ved Glassets Munding. Tør Brint brænder med farveløs Flamme i Ilt eller Luft, og Forbrændingsproduktet er Vand H2 4~ O = H2 O. Holdes en kold, tør Glasklokke over en' brændende Brintflamme, saa fordraabes den dannede Vand-