Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

7 Fig. 12. ’ne P, Q og R bort og erstattede alle paa en Gang ved at trykke opad paa Stangen med en enkelt Kraft, som er (P+Q+Æ) kg., i et Punkt t, der er saaledes be- liggende, at Momentet af Kraften P+Q+R netop er lig med Summen af de tre Vægtes Momenter. Kaldes Punktet f s Afstand fra Om- drejningspunktet for x, maa altsaa (P +() + /() x x = Pxa + Qx b + RXc. Hvis man tog Vægtlo dem med et enkelt Lod, der vejede (P+Q+ä) kg. og var op- hængt i Punktet t (vist med punkterede Linier i Figuren), vilde dette ny Vægtlod og den i t anbragte opadgaaende Kraft holde hinanden i Ligevægt, fordi begge have samme Moment med Hensyn til Punktet o. Loddet (P+Q+Ä) kg., der saaledes frem- bringer samme Virkning som Lodderne P, Q og /?, og altsaa kan træde i Stedet for disse, kaldes Resultanten af de 3 Vægte P, Q og R. Tyngdepunkt. Naar et Legeme falder under Paavirkning al Tyngdekraften, vil der, selv om det drejer sig under Faldet, altid være et enkelt Punkt i Legemet, som stadig følger Lodlinien, og altsaa stadig bevæger sig i den virkende Krafts Retning. Legemets fremad- skridende Bevægelse i Kraftretningen bliver altsaa som dette Punkts Bevægelse, og man kan derfor tænke sig Kraften vir- kende alene paa Punktet, og hele Legemets Masse samlet i dette. Punktet kaldes for Legemets Tyngdepunkt (Tyngdekraftens An- grebspunkt). Man kan finde dets Beliggenhed ved Beregning eller Forsøg. Ophænges en tynd Metalskive i en Traad i Punktet 1, Fig. 13, vil Traaden indstille sig efter Lodlinien, og dennes Retning 1—2 kan afmærkes paa Skiven. Hænger man derefter Skiven op i Traaden i et andet Punkt 3 og afmærker Lodlinien 3—4, saa ville Linierne 1—2 og 3—4 skære hinanden i et Punkt 5, der viser, hvor Skivens Tyngde- punkt er beliggende. Selve Tyngdepunktet ligger ikke paa Skivens Overflade, men inden for Punktet 5 midt i Materialet. Erfaringen viser, at i hvilket Punkt man end ophænger Skiven, saa vil Lodlinien altid gaa gennem 5. Fig. 13.