Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

127 Rammeplader. Rammepladerne ere 12 til 30 mm. tykke og valsede i ét Stykke. Deres Størrelse og Form ere afhængige af Lokomotivets Kon- struktion. Fig. 153 viser Rammepladen til Lo- komotiver af Litra K. I Udskæringen 1 støt- tes Cylinderen ved en fremspringende Kant paa dens Befæstelsesflange, i 2 og 3 indsæt- tes Akselgaflerne for Driv- og Kobbelhjulene. Hullerne 4 ere borede ud for Fyrkassens Støttebolte, saaledes at disse om fornødent kunne udtages, uden at Kedlen løftes. Hullet 5 er anbragt, for at man kan komme til den bagved siddende Renseklap. Tværforbindelser. Rammens Tværforbindelser, Fig. 154 og 155, bestaa i Reglen af Jernplader, som ved paanittede Vinkeljern eller ombøjede Flanger ere befæstede til Rammepladerne ved Bolte. De anbringes sædvanlig som vist i Fig. 153; 6, 7 og 8 støtte Ramme- pladerne der, hvor Cylindrene ere befæstede, 9 der hvor Linealbærerne ere anbragte, og 11 danner foran Ildkassen en Forbindelse mellem Drivhjulsakselgaflerne. Paa nogle ældre Lokomotiver er Rammeforbindelsen mellem Linealbærerne ført saa højt op, at den afgiver Støtte for Rundkedlen, som hvi- ler paa tvende Bronzesko, Fig. 155. Paa Lokomotiver med indvendige Cy- lindre er denne Rammeforbindelse, Fig. 156, tillige Linealbærer og fremstilles da af støbt Staal, der giver en noget lettere Konstruk- tion. Ved Rammepladernes Underkant an- bringes ofte Traverser, der bestaa af en Smedejernsstang af rektangulært Tværsnit, Fig 153. 1:10