Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

År: 1901

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 295

UDK: 621.137 Lær

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
153 Efterspænding af Akselgaffelkiler (tvedelte Akselkasser). For at kunne forelage en Efterspænding af el Hovedlager er det nødvendigt at vide, hvor fast dettes Kile er; hersker der Tvivl herom, bør man, for at undgaa en urigtig Efterspænding, straks spænde Kilen helt op såaledes, at Akselkassen sidder fast i Akselgaflen, og derefter paany løsne Kilen saa meget, som er nødvendigt af Hensyn til Akslens og Akselkassens Bevægelighed. Under Kilens Opspænding bør man, for at sikre sig Lagerets og Akselkassens fuldstændige Sammenspænding, bevæge Hjulet nogle Gange ved Hjælp af Pinchstang. Er Kilen spændt helt op, løs- nes den øverste Møtrik paa Kiletappen, idet den drejes to å tre Omdrejninger tilbage, hvilket i Praksis har vist sig at give el passende Spillerum for Aksel og Akselkasse, og derefter trækkes Kilen ned ved Hjælp af den underste Møtrik. Man overbeviser sig om, at Akselkassen ikke sidder fast, ved at løfte Hjulet fra begge Sider paa én Gang med to Pinchstænger. Hvis Akslen herefter løber tilfredsstillende i Lageret, vil der tørst blive Tale om yderligere Efterspænding, efterhaanden som Lageret slides. Saadan Efterspænding bør foretages saa hyppigt, at man hver Gang kun behøver at løfte Kilen saa stort et Stykke, som svarer til en halv Omdrejning af den øverste Møtrik paa Kiletappen. Ved Indstillingen af Møtrikkerne plejer man i Praksis al tælle Omdrejningerne ved at lægge Mærke til, hvor mange Fla- der eller Kanter paa Møtrikken, der passere et bestemt Punkt af de faste Omgivelser. Efter foretagen Efterspænding af Hovedlagere maa Persona- lets Opmærksomhed i særlig Grad være henvendt paa disse, naar Maskinen løber sin første Tur; har et Lager Tilbøjelighed til at varme, skal Kilen straks løsnes. Hjulsæt. Lokomotivet bæres af to eller flere Hjulsæl, som benævnes Driv- og Kobbelhjul, saafremt de paavirkes af Maskinkraften, men Løbe- eller Truckhjul, naar de ere uafhængige al denne. Afstanden mellem Lokomotivets forreste og bageste Hjulcen- trer kaldes »Hjulstanden«; mellem Lokomotivets forreste og Ten- derens bageste Hjulcenter benævnes den »den totale Hjulstand«. Hjulsættene have i Reglen gennem Akselkasser og Akselgaf- ler fast Føring i Lokomotivets Ramme, hvorved Forskydning i Forhold til denne forhindres, og det er at særlig Betydning, at Hjulsættenes Aksler alle ere parallele, samt at begge Hjul paa samme Aksel have nøjagtig samme Diameter; for Driv- og Kob-