Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

V. Høj- og Lavtryklokomotiver. Allerede meget tidlig tænkte man paa at overføre Høj- og Lavtrykprincippet, som var kendt fra laststaaende Maskiner og Skibsmaskiner, paa Lokomotiver. Ved de første Forsøg i denne Retning byggedes udelukkende Lokomotiver med én Højtryk- og én Lavtrykcylinder, og dette System er endnu det hyppigst an- vendte; det har ogsaa været prøvet her i Landet i flere Aai paa et af Statsbanernes Lokomotiver. Cylindrene ere anbragte paa sædvanlig Maade, men ere ulige store, idet Lavtrykcylinderens Stempelareal er 2 å 2,25 Gange slørre end Højtrykcylinderens. Stempelslagets Længde ei lige stor for begge Cylindre. Dampen træder efter at være udnyttet i Højtrykcylindeien ud i et stort Forbindelsesrør, der i Reglen findes anbragt i Røg- kammeret, og føres derfra til Lavtrykcylinderens Gliderkasse. Modtrykket paa Højtrykstemplet vil saaledes blive Arbejds- tryk for Lavtrykstemplet Systemets Hovedfordel ligger i Kulbesparelsen, men det med- fører samtidig Ulemper særlig ved Lokomotivets Igangsætning, der endog kan blive helt umulig, naar Højtrykglideren i Igang- sætningsøjeblikket staar saaledes, at^der ingen Indstrømning i Cylinderen kan finde Sted. Der er derfor fremkommet en hel Række Konstruktioner, som alle tilsigte at slippe frisk Damp, hvis Spænding er reduceret under Hensyn til Stemplets Størrelse, ind i Lavtrykcylinderen for uafhængig af Højtrykcylinderen at sætte Lavtrykstemplet i Virksomhed. Denne Indladen af Damp i Lavtrykcylinderen foretages enten af Lokomotivpersonalet eller ad automatisk Vej ved Hjælp af særlige Vekselventiler eller Igang- sætningshaner. Paa Grund af Forbindelsen mellem de to Cylin- dre gælder det imidlertid om ved Dampens Indstrømning at